[OZ-CONTEST] SAC og CT log - igen.

OZ1INN oz1inn@esenet.dk
Sun, 29 Sep 2002 22:35:59 +0200


SAC og CT log.

Sådan går det når klokken er blevet lidt for mange - der mangler lidt i
opskriften, til brug af CT log i SAC. Derfor kommer den lige igen i sin
helhed :

Hvis man bruger en af de nyere versioner af CT log (efter version 9.65), er
der ingen problemer med at bruge dette udmærkede program i SAC contesten,
hvis man gør følgende :

Brug programmet som i CQWW DX, det giver godt nok nogen zonemultipliere, men
dem kan man jo ikke bruge til noget, så dem fjerner man da bare igen, med en
teksteditor i .sum filen efter testen.

CT kan sagtens lave en cabrillo fil også, så hvorfor begynde at flytte
filerne over i et andet logprogram - når testen er slut skriver du
"Writelog" i CT - gem alle disse filer (MINUS (dit call).txt filen), men
SAMMEN MED .BIN filen PÅ EN DISKETTE OG TAG DISKETTEN UD AF MASKINEN - start
CT igen, gå ind i opstart menuen, og skift til WPX contesten - CT tror nu du
har kørt WPX, og kan lave en cabrillofil der passer til SAC - start og skriv
"Writelog" - luk CT - og slet alle de filer der er blevet lavet som WPX,
undtagen filen (dit call).txt som er den cabrillofil du skal bruge - læg
filerne fra disketten tilbage på maskinen, og du har alt hvad du skal bruge.

Point pr. bånd udregner du ved at gå ind i .con filen, her er antallet af
QSO'er opgjort pr. bånd, og pr. verdensdel - Europa giver 2 point, resten
giver 3 point print evt. .con filen ud, (så er det lidt nemmere at holde
styr på) tag så din gode gamle lommeregner, og regn dit resultat ud pr. bånd
og totalt - indsæt disse tal i .sum filen, og det hele er klar til
afsendelse.

Og så lige for god ordensskyld, CHECK lige dine multipliere igen - IT9 /
GM-s osv. tæller ikke med som multipliere i SAC, men kun i CQWW. Jeg håber
dette kan hjælpe dem, der måtte have et "problem" - Held og lykke.

En anden ting - kører din computer Windows 2000 eller XP, kan der være
problemer med at CT vinder eller taber tid - løsningen på dette problem
kender jeg ikke, men vær lige opmærksom på dette hvis du bruger et af disse
styresystemer på din pc.

Vy 73 de OZ1INN, Jan - operatør på OZ5ESB.