[OZ-CONTEST]IARU 2003 - Headqearter Station i DK - operatører søges

OZ0J - Joergen contest at roemming.dk
Tue Apr 1 21:48:15 EST 2003


Igen i år vil EDR forsøge at samle et hold radioamatører for at deltage som
HeadQuarter (HQ) station i IARU HF World Championship Contesten.

IARU HF World Championship Contesten afholdes hvert år d. 2. fulde weekend i
juli. Det er weekenden efter VHF/UHF/SHF Field-Day’en, dvs. i 2003 er det
12. og 13. juli. Contesten er fra lørdag kl. 12 til søndag 12 UTC.

Som HQ station kan man få virkelig meget at lave, idet HQ stationen i det
pågældende land giver en multiplier for alle stationer i hele verden. 

IARU HF World Championship Contesten giver som en af de få contester
mulighed for at have stationer på flere QTH’er langt væk fra hinanden. Dvs.
at der fx kan placeres en station hos EDR i Odense, en hos OZ7HAM i Køge og
en hos OZ5BAL i Ballerup. Der er mulighed for at køre på alle 6 contestbånd
fra 10 – 160 meter.

EDR’s HQ station vil i år bruge et nyt call, anskaffet bl.a. til dette
formål. Callet vil være OZ1HQ, og vi forventer, at det kommer i luften for
første gang d. 12. juli 2003.

Vi søger både operatører og QTH’er. Ovenstående QTH’er er kun forslag, men
der skulle være en mulighed for at kunne kære fra disse QTH’er.

Skulle du være interesseret i at deltage i årets IARU HQ contest og evt.
stile en QTH til rådighed, så kontakt mig så hurtigt som muligt. Jeg vil
forsøge at samle trådene i løbet af maj/juni måned.

Vy 73 de OZ0J, Jørgen
oz0j at roemming.dk
Tlf. 70 22 16 95 (dag) 43 54 16 95 (aften)






More information about the OZ-Contest mailing list