[OZ-CONTEST] antenner til OZ4FF

Hans Otto Pyndt oz5dx at adr.dk
Tue Apr 27 09:46:18 EDT 2004


Hej
For os seriøse contestere er der kun een vej. Full-size monoband antenner med en bomlængde på minimum en halv bølgelængde og anbragt min. en bølgelængde over jorden. Er man rigtig seriøs stacker man sådanne long-yagis. På 80m og 160m er minimum 4 square phased fullsized vertikals + div beverage til lytning.
Jeg ser du kører barefoot- hvad har du gang i? legalt må vi køre med 1 kW, så jeg vil mene 4 kW er en passende effekt idag, så er man 1 S-grad over dem der kører lovligt!
Nå, godt ord igen.
Om alle antenner kan der siges både pro et contra. Titanex TY5S kender jeg ikke. Jeg ved derimod OZ5GF har en LP6 fra 14-30MHz, som Leif er glad for; den har siddet oppe i flere år nu uden problemer. Dog er der 1 amatør fra Fyn der på DX-gruppens møder flere gange har rejst kritik af Titanex mekaniske egenskaber, så .....
Mosley laver en antenne der hedder TA-53-M, den kan køre fra 10 til 20m med lidt gain og retningsvirkning på alle bånd, bom som din gamle TH-3. Antennen kan købes hos WIMO i Tyskland.
Eller hvad med at renovere din gamle TH-3 og sætte en rotary WARC-dipol op, Det har jeg selv kørt med og været rimeligt tilfreds med, (indtil bommen brækkede i to stykker, så nu har jeg en 2 el TH3, direktoren ligger stadig uskadt i valnøddetræet).
Alpha-Delta comm laver en sloper til 40, 80 og 160m som du kan have på en almindelig villagrund, men alle antenner til 160m kræver individuel tilpasning.
Med antenner er det som med kvinder: nogle synes om moderen og nogle synes om datteren, eller som Holberg sagde: nogle synes om fedt flæsk og nogle om kogt flæsk.
Du vil sikkert få lige så mange svar og gode råd, som det antal amatører du spørger, så når du har fået svar fra mange amatører er du mere forvirret end før, men på et højere plan... Men mon ikke det for dig, som for størsteparten af amatørerne, er vigtigere at antennen er holdbar over en længere årrække, end at der er pint den sidste tiendedel af en dB ud af den? Antennesystemet skal også helst holdes på en almindelig bornholmsk villaparcel.
Sørg for at bruge et ordentligt kabel som H1000 eller H1001 fra EDR.
Det er mit bidrag til problemstillingen.

73
Hans OZ5DX

PS: Hvad skal jeg erstatte min halve TH3 med?





More information about the OZ-Contest mailing list