[OZ-CONTEST]IARU 2004 - Headquarter Station i DK - Operatører søges

OZ0J info at oz0j.dk
Wed Mar 17 23:37:40 EST 2004


Ligesom sidste år så vil EDR forsøge at samle et hold radioamatører for
at deltage som HeadQuarter (HQ) station i IARU HF World Champion
contesten.

 

IARU HF World Champion contesten afholdes i år d. 10. og 11. juli 2004.
Contesten er en 24 timers contest med start lørdag kl. 12 UTC (dansk tid
kl. 14.00).

 

Som operatør på en HQ station kan man godt få sved på panden. HQ
stationen er den eneste station, der giver den pågældende multiplier, så
der er mange stationer, der gerne vil have en QSO med os.

 

IARU HF World Champion contesten giver mulighed for, at man kan deltage
fra flere QTH’er. Dvs. at man kan samle flere teams rundt om i landet. I
2003 kørte vi fra EDR Ballerup, EDR Esbjerg og EDR Køge. Der er mulighed
for at køre på alle 6 contestbånd fra 10 – 160 M og i både SSB og CW. 

 

I 2003 kørte vi 1.051 QSO’er på CW og 3.024 QSO’er på SSB. Selv om
forholdene er for nedadgående, så kunne det være sjovt at slå sidste års
score.

 

Vi søger som sædvanlig både operatører og QTH’er. Det er en fordel, hvis
du har kørt contest før, men det er ingen betingelse. Skulle nogen have
lyst til at deltage som team (stort eller lille), så kontakt mig så
hurtigt som muligt. Det gælder også, såfremt du ønsker at stille en QTH
til rådighed. 

 

Den løbende planlægning vil blive samlet på http://www.oz0j.dk/oz1hq.
Her vil loggen også blive placeret senere, så man kan søge i den.

 

Vy 73 de OZ0J, Jørgen

 



More information about the OZ-Contest mailing list