[OZ-CONTEST] CQ WW SSB fra OZ8AE

OZ8AE J. Christensen oz8ae at christensen.mail.dk
Tue Nov 2 16:18:55 EST 2004


Hej.

Resultatet fra CQ WW SSB testen. Vist nok allerførste gang jeg har kørt med på alle bånd.
Normalt har jeg kørt 10 eller 15 meter og været QRV i dagtimerne. 

OZ8AE  SOABLP

Bånd    QSO    Lande    Zoner
160m       58            28        4
  80m     122            47      10
  40m       68            47      14
  20m     218            82      26
  15m     246            89      26
  10m     221            89      23

Ialt          933          382    103   med claimed score   873.485 point


Forecast sagde Above Normal lørdag og High Normal søndag og det kom bestemt til at passe.
Det var ganske gode forhold. Dog var der noget ekstra sus på båndene søndag. Det kunne svinge noget men generelt en del sus.

Det var så første gang jeg prøvede at køre split QSO-er på 80 og 40 med amerikanerne. - Det gik.
Så lærte jeg det.
Lørdagen kunne man køre de normale simplex QSO-er man ville på 40 meter. Søndag derimod lå alle og sendte CQ og lyttede op i båndene. 
Skulle man have fat i multiplierne så var det første døgn det skulle gøres på 40 meter.

I forbindelse med split så løser problemet sig nok efterhånden som 40 meter båndet bliver udvidet, men hvis der ikke gøres noget så bliver contesterne særdeles upopulære her i Europa.
Kendte multi-multi stationer på østkysten af USA samt contest ekspeditionerne til Caribien bad om svar helt ned til 7001 KHz.
Det var altså udefra at Europa blev tvunget til at kalde hvis man ville have disse multiplier med - og det vil man vel?
Nu hjælper det måske ikke så meget at jeg alene skriver noget om det, men vi kan vel fælles bede CQ om at der indskrives i reglerne, at 
der IKKE må føres SSB QSO-er under 70?? (bliver nok upopulær om jeg skriver 7020 KHz?).
I hvert faldt var der mange på CW der brokkede sig gevaldigt over dette. Søndag aften gik UP5G i gang på 7006 KHz. Han blev "overfaldet" af 3 CW stationer og herefter startede de også op på SSB og bad ham QSY til SSB delen af bånden. Han undskyldte mange gange og bad dem have forståelse for at der ikke var én KHz tilbage at køre test i fra 7040 til 7100 KHz og at han derfor lå der for at køre noget mere.
De snakkede meget frem og tilbage alt imedens der blev tunet og brokket af 3 på CW.
Da jeg vendte tilbage et kvarter senere lå han der stadig og så kunne jeg jo også lige så godt køre ham og få den multiplier.!!!

Men hvad gør vi ved det?

Opfordringen her på reflektoren om at kalde hinanden i OZ. - Ja ingen kunne jo kalde mig. Jeg kørte S/P hele contesten. Vel 15 QSO-er ved egentlig CQ. Jeg kaldte de OZ-er jeg kunne høre.
Men når man kommer hen i contesten så er 6 x OZ som multiplier mange tusinde points værd. Prøv at regne på det.
Så det kunne vi godt lave som en god regel. Det tager jo ikke mange sekunder at afvikle en OZ-QSO.

OZ5ESB. Herligt at høre jer. Er det bevidst at i har indtalt jeres CQ som det lyder?- Det er meget destinkt og opfattes straks.
Lyder som:  OZ5 (i en gruppe) og derefter  ESB (i næste gruppe)   - utrolig let at genkende jer og det lyder ganske fint.
Tillykke med jeres resultater.

OZ5E. Sikken weekend I har haft. Det var jo noget af en besætning til 2 stationer. Der har sikkert været tid til lidt løgnehistorier mand og mand imellem? - Herligt at nogen vil gøre det. Man lærer jo noget hver eneste gang.

Mærkeliste kaldesignal som han måtte gentage hele tiden:  TC2K4J.

Gode oplevelser: 
Finde VK9XD på 10 meter. Der var en lydmur af kaldende stationer. Kaldte nogle gange - uden held. Satte ham i memo og fortsatte med at søge efter andre. Tilbage efter 15 minutter. Kalde én gang - bingo.

Søndag aften kl. 1840 søge igennem 40 meter. Der lå XX9C nede i støjen og kaldte bare CQ - ingen hørte ham. Nå gav det et forsøg. Han svarede bare igen. QSO. 

Søndag eftermiddag. En del englændere på 15 og 10 meter. S-5 og de havde nok beamen mod USA og lå i pile up, man de skal jo logges som multiplier. Lidt svært. Så var der pludselig en englænder med 10 dB over S-9. Straks QSO og sagde han var den kraftigste englænder jeg hørte på dette tidspunkt. Det var han svært glad for at høre. Kørte med 100 watt og en vertical!.

Så det er nok ikke så dårlig en ide at OZ9EDR kører med en 4 el beam i stor højde og har en vertical sidden på toppen af den!.
Første gang jeg oplevede det var i Adelaide for mange år siden. Amatøren havde sat en TH6DXX op med en 12AVQ på toppen.

I løbet af weekenden blev kontorstolen skiftet ud med en anden. Det hjalp på komforten. Har i mange år siddet i en hvid havestol med høj ryg og det har været godt men det nye kontorstol er nu bedre.

Fra testerne hos OZ5WQ / OZ0XX har jeg haft min transceiver sat op på en forhøjning. Resultatet er at flere har sagt at de blev ømme i albuen af at sidde og dreje på skalaen. - Selv om jeg anvender en dejlig tyk musemåtte så var jeg utrolig øm i albuen efter weekenden så nu flyttes transceiveren ned på bordpladen.
Til dagligt anvender jeg altid denne tykke musemåtte. Den lægger jeg hånden på når jeg morser. Den kolde bordplade bliver så isoleret fra hånden. Prøv det - jer der morser. (den kolde bordplade kommer af at radioen står i soveværelset og der er normalt ikke varme på)

Fik ikke hørt eller kørt ZL denne contest. Hørte heller ikke US stationer fjernere end Texas på 10 og 15 meter, men W6 og W7 kørt på 20 meter. Da 15 meter båndet åbnede til Japan søndag morgen var jeg ikke frisk nok til at sætte mig til at køre alle jeg kunne. Det havde givet en del flere 3 points QSO-er.

I det hele taget kunne jeg have kørt en del mere men er tilfreds med hvad jeg fik lavet alligevel. 

Det svære:
Mit kaldesignal må være svært at opfatte i støj eller jeg er ikke godt nok til at sige det:
OZ8AE blev flest gange til OK8AE og i andre gange blev det til OZ8AH.

Hørte eller kørte følgende OZ-er: OZ1AA  OZ1DD  OZ1DTF  OZ5ESB  OZ5EV  OZ7X og OZ7XE. - Undskyld til dem jeg har glemt!.

Anvendte IC-775DSP, TH3MK4 11 meter oppe, en 43 meter LOOP der kører alle bånd 40 til 10 meter samt en Inverted L-antenne med hævet fødepunkt og afstemte radialer til 80 og 160 meter (det er en W9INN sloper til 160/80 meter).
En "ny" labtop computer der efter contesten fortalte at den havde opdateret til vintertid. Blev lidt klam men efter check med OZ5ESB kan jeg se at den ikke har gjort det under testen. Uret i loggen passer. Det samme med de mange pauser jeg har gjort.
SW var TR programmet.
Murphy var ikke hos mig. Intet fejlede.

   73 Jørgen OZ8AE


More information about the OZ-Contest mailing list