[OZ-CONTEST] WPX CW 2007

Peter Vestergaard pete at vestergaard.mail.dk
Wed Jun 6 09:56:55 EDT 2007


Hej
Her en lidt forsinket beretning fra WPX CW 2007.
Min PC har været ude af drift i næsten 3 uger.

WPX CW 2007.

Contest Dato : 26- 27 Maj 20007
Kaldesignal : OZ7TTT
Operatør : OZ5WQ
Kategori : QRP, enkeltbånd 20m


   BÅND        Q's       Point   Prefixer  
 ___________________________________________

   20CW        209        267      178

Final Score = 47526 points.


QTH: Næsvej 17, Godsted

Rig: IC735 + separat akku.
Output: 5W
Antenne: Butternut og Butternut + 1/4 bølge GP koblet som 2 elementer i 
fase, stråleretning VEST.
Program: TRLog TR669.
PC: Toshiba TC4400 + 230VAC inverter + separat akku.
Strømforsyning: 2 stk 80 Ah akku's.

QRV Lørdag fra kl. 0700 til 14.30 og Søndag fra 0700 til 15.30 UTC.

Løb tør for strøm søndag eftermiddag på den akku, som PC'en kørte på, 
men da det samtidig trak det op til tordenvejr besluttede jeg derfor at 
afslutte testen på det tidspunkt.

Spændingen på akku'en til IC735 + nøgle var faldet fra 13,5V til 12,5V, 
så den var stadig god nok efter de ca. 16 timers drift.
Jeg kørte udelukkende S&P, da et par forsøg på at kalde CQ, begge dage, 
ikke førte til noget.

Det er bemærkelsesværdigt i hvor mange år WPX CW contesten er blevet 
plaget af tordenvejr.
Det er som om at sæsonen for den slags vejr starter samtidig med!

HF forhold Lørdag:
Mange svage signaler og båndet meget roligt, men ikke den store aktivitet.
De kraftigste var "kun" S9 + 19dB.
Til min overraskelse svarede selv de svageste stationer på mit opkald 
hele formiddagen!
Lavede knapt 20.000 point den dag.
Kunne ikke lave JA5FDJ, men det var der mange andre der heller ikke kunne.
Måske har han et højt støjniveau lokalt?

HF forhold Søndag:
Båndet var betydelig mere levende og mange flere stationer var hørbare 
og nogle med signaler på S9 + 20/ 40 dB.
Alle de sædvanlige CQ- maskiner var kørt i stilling på de sædvanlige 
frekvenser.

Hørte igen JA5FDJ (S7-9) og også en JA3, men desværre ingen QSO.
Nu var det helt tydeligt, at det var kun de bedre kørende, der fik QSO 
med dem.

Hørte en LY- station lave VK6HD, med lidt besvær, men uden at jeg hørte 
det mindste pip til VK'en.

Antennen:
Prøvede lørdag over middag, da jeg hørte de første US stationer, at 
koble den om til en 2- ele. faset, ved hjælp af et extra 1/4 bølge element.
Tilsyneladende uden den store virkning, ej heller på dæmpningen bagud, hm?
Gentog forsøget om søndagen og lavede alle US stationer med den antenne, 
men da forholdene var bedre er det svært at afgøre virkningen.
Det var ikke muligt i den foreliggende opsætning at skifte 180 grader.

Omskiftningsmulighed og feltstyrkemålinger er bedre egnet til at afgøre 
om antennen virker.

Hans OZ5DX har sammenlignet Butternut antennen og en Hygain 14AVQ,  
40-10m trapvertikal.
Efter dette kunne det tyde på at udstrålingen fra Butternut antennen på 
20m har en højere udstrålingsvinkel end en ægte 1/4 bølge vertikal.
Hvis det er rigtigt, er det nok en bedre ide at bruge Butternut antenner 
til at fase med, eller endnu bedre 2 ægte 1/4 bølge vertikaler.
Sandsynligvis vil udstrålingen, i begge tilfælde, blive samlet og dermed 
kraftigere.

Hvor finder man udstrålingsdiagrammer for Butternut antennen?

Lidt om QTH'en:
Placeringen er ca. 500m fra østlige ende af Røjbølle sø, en af søerne i 
Maribo- sø komplekset, som ligger midt på Lolland.
Koten er en 10- 11m.
Normalt er der "frit skud" fra 60 grader øst, over nord til 170 grader øst.
Når jeg skriver normalt skyldes det, at netop i år er der i en linie fra 
vest til øst, nord for QTH'en, en tilgrænsende rapsmark i en afstand af 
antennen på ca. 5m, og nu med en højde på 1- 1,5m i de enkelte planter.
Da terrainet samtidig stiger et par meter de næste 100m mod nord, kan 
det nok ikke udelukkes, at der vil være en vis dæmpning den vej?

Mod syd er der et stormasket trådhegn i 2m højde også i en afstand af 
ca. 5m.
En eventuel indvirkning fra dette hegn er ikke konstateret under testen.
En nærmere analyse af loggen kan måske indikere noget?

Måske ikke lige de bedste forhold til for en QRP station.

Så fik jeg prøvet det også.
73 Peter OZ5WQ/ OZ7TTT




More information about the OZ-Contest mailing list