[OZ-CONTEST] OZ1JTE CQWW RTTY SOAB

Thomas oz1jte at mail.dk
Mon Oct 1 10:31:13 EDT 2007


Hej alle.

Hermed mit beskedne bidrag fra  CQWW-RTTY weekenden.

Jeg havde besluttet at være lidt med, da et par andre i den lokale afdeling(EDR Ballerup afd.) ville deltage, og så bliver man jo grebet lidt af stemningen..:-)
Det var i øvrigt en udmærket måde at få leget lidt med de par nyanskaffelser som var kommet til i shacket siden sidste contest sæson.
I sommer fik jeg en ny Yaesu FT-2000, som nu havde mulighed for at vise hvad den duede til.
Derudover var et hjemmebygget transistor PA trin blevet færdiggjort, og selvom det var med betænkeligheder jeg valgte at køre med dette trin i sådan en "Stress-test", så kunne alle svage punkter lige så godt vise sig nu, istedet for i en pile-up, hvor KP1 var i den anden ende.

Da det gode gamle MMRTTY eller MMVARI ikke mere understøttede min radio, når man ville qsy rundt i båndet, så måtte også et mere tidsvarende RTTY program prøves.
Her faldt valget på Ham Radio Deluxe, som er et lysår foran de gamle RTTY programmer.
HRD har netop frigivet en helt ny DM780 MultiMode tilsats til sit hovedprogram HRD.

Jeg ville gå i gang med testen lørdag morgen, men ved morgenbordet fik min datter lige humøret til at dale 20db, da hun kunne meddele mig at min 80m dipol lå ude midt på græsplænen...Arrrg.
Derfor gik lørdag formiddag med at reparerer min 80m dipol, som havde skåret en wire over med en wirelås ved fødepunktet.

Derefter gik det slag i slag og radio og PA virkede fint. Effekten havde jeg sat ned til ca. 400W, da det i forvejen var hård kost med sådan noget RTTY "råberi".

Jeg kørte ca. 25 timer.
Målet blev sat undervejs, og med de meget dårlige forhold, mente jeg at 500 qso'er kunne nås, og dette gik lige.
Antennerne er 3 ele. på 10, 15 og 20m i 10 meters højde, og roterbar dipol på 40m og til sidst min 80m dipol i 12 meters højde, som kom op og sidde igen.
Effekten altså ca. 400W når jeg gad at høre på blæserne, ellers 100W. 
Radioen var som sagt en Yaesu FT-2000.

Forholdene var virkelig dårlige og udover at 15m kun lige kunne give QSO'er til de største stationer, så var 10m fuldstændig dødt.
Jeg lavede et par QSO'er på 10m søndag middag, som mindede mest om nogen hurtige ES åbninger man kender fra de endnu højere bånd.
Der var langt til sidste uge hvor jeg loggede 3B7C på CW, RTTY og Phone på 10m.

Slaget stod derfor på 20m, hvor et put-signal som mit ikke duer til at kalde CQ, og så ellers 40m og 80 som aldrig rigtig bød på DX'er.
Kun 20m bød på amerikanere, og derved ekstra multiplierer.

Mit resultat i øvrigt burde kunne ses af nedenstående:


        Band    QSOs    Pts   Cty   ZN    Stater
         3,5     112        228    35    8      0
           7     181         377    44    8      0
          14     185        437    60   19   13
          21      20          45    12    7      0
          28       3            6      2    1      0
       
        Total     501    1093  153     43   13

        Score : 228.437


Jeg håber at det kan læses i de fleste mail programmer, og det ikke er gået "for meget i stykker".

Jeg hørte og kørte kun en OZ station, som var Jens OV1A.

73 de Thomas/OZ1JTE




 

 
  
 


More information about the OZ-Contest mailing list