[OZ-CONTEST] WPX CW 2010
Hans J Rasmusen
oz7bq at yahoo.dk
Tue Jun 1 10:15:11 PDT 2010
Hej,
I år var der desværre ikke mulighed for det helt store i denne test. Tiden tillod ikke full-time aktivitet eller rejse til udlandet, så jeg besluttede at køre single band low på 15 Meter.
Resultatet blev:
90324 points, 302 QSOer, 234 WPX, 386 Points svarende til 1,28 pr QSO. Alt med 100 W (IC746) og en delta Loop til 15 M.
Forholdene var jo ikke de bedste. Midt på dagen lørdag oplevede jeg en næsten total black-out i en times tid. Til gengæld kunne jeg køre Syd Amerika helt frem til omkring kl 23 (dansk tid).
Søndag var det vanskeligere, dels havde jeg allerede kørt de fleste stationer jeg kunne høre, dels var forholdene mere ustabile.
Kl 16 lukkede jeg ned for at gå på familiebesøg (det skulle jeg vist ikke have gjort) da jeg kom hjem igen omkring kl 21 var båndet helt dødt og støjniveauet meget højt ( S3-4) måske pga af regn. Støjen aftog langsom frem mod kl 23, men båndet åbnede aldrig. De få stationer jeg kunne høre, var allerede i loggen.
Det var så en af de interessante oplevelser, man får ved at køre single band.
På genhør 73.
OZ7BQ, Hans Jørgen
More information about the OZ-Contest
mailing list