[OZ-CONTEST] OV3X på 40 meter.
OZ8AE Joergen
oz8ae at qrz.dk
Tue Nov 30 11:09:08 PST 2010
CQ WW SUMMARY SHEET
Contest Dates : 27-Nov-10, 28-Nov-10
Callsign Used : OV3X
Operator : OZ8AE
Category : SOSBHP
Default Exchange : 599 14
Name : Joergen Christensen
Address : Soendervej 79
City/State/Zip : DK-2830 Virum Denmark
Country : Denmark
Team/Club : Danish DX-group
BAND Raw QSOs Valid QSOs Points Countries Zones
___________________________________________________________
40CW 566 566 934 115 30
___________________________________________________________
Totals 566 566 934 115 30
Final Score = 135430 points.
Allerførst STORT tillykke til alle jer der kørte fra OZ5E. Det er virkelig godt gået at få så mange QSO-er med 2 stationer.
Tak for input fra alle der har lyst til at "dele" deres weekend med os andre. - Herlig læsning.
High power - versus low power!
Besluttede mig for at køre på 40 meter efter den gode oplevelse i SSB
afdelingen. Hængte en 43 meter vertikal loop op mellem min 14 meter flagstang
og en 12 meter hjælpemast ude ved carporten. I flagstangen lavede jeg en
40 meter vertikal antenne med en stråler på 10,10 meter og 4 radialer a 10,60
meter. Vertikalen og loopen supplerede hinanden fantastisk.
I loopens længderetning vandt vertikalen hver gang men over tid var det
snart den ene snart den anden der vandt om signal styrken. Det kunne være
mange S-graders forskel.
Stationen var min IC-775DSP og fra jobbet havde jeg lånt et Ameritron
ALS-600 transistor PA trin.
Det hele gik meget fint og jeg kom igennem til ALT. Stoppede ved 320 QSO-er
og sidste QSO der var en KH6-er. En pause hvor jeg lige travede i det kraftige
snevejr sammen med Pia. Lod PC og radio være tændt. Efter traveturen fandt jeg
en god multiplier som jeg ville køre, men der kom ikke noget ud. Troede det var
PA trinet, men det viste sig at være IC-775 der ikke ville sende. Modtage gjorde
den fint.
Tog den fra og op på stuebordet for at kontrollere den på en kunstantenne.
Den var defekt.
Nu var gode dyr rådne. Min gode gamle IC-740, der kører bedre en målingerne på den
viser, havde jeg efterladt i sommerhuset på Falster.
Fandt min lille IC-706MKIIG frem og fik den sat op. Det var noget af en
oplevelse at få den startet og ikke de samme modtager egenskaber som den
store. Her kunne man virkelig få alt med. Den virkede utæt som en si.
Det betyder meget at man kender sin radio. Hvordan var det nu man skulle
køre split ? - og efter et stykke tid fandt jeg ud af at køre med fast AGC. Med
langsom AGC pumpede de kraftige stationer så meget at jeg ikke kunne nå
at høre om jeg blev svaret.
Søndag morgen var der ikke nogen stationer fra 7000-7100 som jeg ikke havde
kørt og CQ gav ikke nogen svar.
Besluttede mig for at prøve 80 meter, så jeg lavede en ny fil med OZ8AE
og satte den nye coaxial L-antenne - bazoka lignende - på radioen. Det
var noget af en oplevelse. USA kom fantastisk igennem og jeg blev kaldt
af bl.a. KC1XX og andre US stationer. PJ2T kom igennem første kald.
Nu skiftede jeg så lidt mellem 40 meter med OV3X og 80 meter med OZ8AE.
Der var dog den ulempe, at efter at jeg havde taget IC-775 ned så opførte
mit TR log program sig mærkeligt. Bedst som man troede man kaldte CQ eller
en station skete INTET. Fandt så ud af at programmet umotiveret skiftede
til SSB og at jeg skulle skifte til CW for at nøgle senderen. Det blev til mange
gange ALT-M for at programmet til CW inden man skulle svare en station. Det stod
på indtil næste pause, hvor jeg lukkede programmet ned og startede op igen.
Nu varer intet evigt. Søndag aften svært at lave så meget så jeg søgte og
kørte AH2R og lidt tidligere ZL og JA på 40 meter. –
BY8AC havde store ører. Hørte mig første kald. Søndag hørte HS0AC mig også
med de 100 watt. Havde brugt lidt tid lørdag - uden held.
Skiftede så til 80 meter og pludselig blev jeg forstyrret af knald i MN-2000
tuneren. Lød som smæld. Tog hovedtelefonerne af og prøvede lidt forskelligt
men gjorde så det jeg ikke skulle have gjort. Skiftede mellem de 3 antenner.
Så ophørte smældet - men til gengæld kunne min IC-706 ikke sende mere. Virkede
ganske som IC-775. RX fin, men ingen TX. Så var den test slut.
Tog stikkene ud af tuneren og lige efter kom der et mægtigt tordenknald.
Gnisterne slog over ved stikkene - især fra det stik der gik til den
wire vertikal antenne jeg havde lavet. Jeg havde ikke lavet en "balun"
ude ved fødepunktet og jeg havde ikke sat en spole over fødepunktet. Det
kunne måske have afværget afbrændingen.
Mandag morgen stod IC-706MKIIG og ventede på at blive tændt. - Tænk jer, nu kunne
igen sende med 100 watt og kører som jeg kender den.
Balunen der isolerer helt fra er beskrevet i Ham Radio- Technical forum
June 1983 - side 98. Ellers kan den mailes om nogen vil se det.
Spolen over fødepunktet findes på alle Butternut antenner og den virker
også fint. Det er (vist nok) en 16 vindinger af 2 mm tråd om et rør på 34 mm.
Ellers kan jeg finde det i min dokumentation. Det virker hver gang og jorder
antennen DC mæssigt.
OZ1AA Thomas havde annonceret at køre fra TA3AK, så jeg blev glad da jeg
kørte TA3AX. Han sagde både hi og 73 og så troede jeg det var Thomas. Det
var dog først senere at jeg passerede 7080 KHz i masser af sus og knasen hørte
TA3/OZ1AA og fik ham første kald. Han sagde hej Jorgen men mit keyboard
ville ikke nøgle denne gang. - Så du fik ikke noget svar Thomas. SRI
Thomas - du må have opmuntret folkene på Færøerne, for OY6A lå konstant med et
kæmpe signal og kørte solen sort. Det var nu dejligt at høre dem.
I løbet af contesten hørte/kørte jeg følgende af kendte:
OZ1AGN OZ1CTK OZ1GML OZ3SM OZ4VW OZ5E OZ8SW TA3/OZ1AA. – OZ5E kørte fart ”Torben”
(til dig Bo – du ved hvad jeg mener). Prøvede at kalde jer 5 gange – men intet resultat.
Nå ja. Denne gang lagde jeg godt ud, men desværre endte det bare med et par
resultater på 80 og 40 meter. Til gengæld var det en god weekend og jeg fik
hygget mig. -
Men - når man nu sætter sig op til contest weekenden, så skulle den jo have
haft prioriteten. Den kommer ALDRIG igen. Det gør mange af de andre ting.
Det er mange år siden jeg sidst har haft en fejl på udstyret under contest.
Målet var 1200-1500 QSO-er på 40 meter, men dette blev mit sølle resultat. Håber I alle
havde en rigtig god weekend.
73 Jørgen OZ8AE OV3X
More information about the OZ-Contest
mailing list