[OZ-CONTEST] 2011 IOTA Contest.

Hans J Rasmusen oz7bq at yahoo.dk
Sun Aug 7 03:59:45 PDT 2011


CQ
 
Her er så mit - lidt forsinkede - bidrag til årets IOTA Contest.
Denne gang fra Drejø EU 172.
 
Vor bolig var først klar midt på lørdagen, så jeg kom først igang med et par timers forsinkelse.
Belært af erfaringerne fra sidste år, havde jeg i år besluttet at tage min IC706 med og køre i low power class, i stedet for QRP. Det fungerede i den forstand, at jeg nu kunne køre de AS og OC stationer, jeg kunne høre. Til gengæld kunne jeg så erfare, at IC706 er OK til almindelige QSOer, men ikke specielt velegnet til contest. Knapperne er for små, og der er for mange multi-funktioner.
I år havde jeg forberedt 2 antenner. En lodret 10 M, der kunne køre som endepunktsfødet halvbølge på 20 M og som Ground Plane på 40 og 80 M. Samt en inv V til 20, 15 og 10 M med fødepunktet 8 M oppe.
Den lodrette antenne kørte fint på 20 M, men samlede meget mere lokalstøj op end den inv V antenne. På 40 og 80 M kunne jeg ikke få den lodrette i resonans. Efter testen kunne jeg så gøre den erfaring, at det er fint med tunede radialer 1 M over jorden, men de må ikke komme i kontakt med buske, så detunes de. ( Det burde jeg jo have vist men i skyndingen var det vigtigt at få radialerne placeret, så ingen ville falde over dem, så overså jeg desværre at de kom i kontakt med nogle rosenbuske).
Det blev derfor primært til aktivitet på 20 M med lidt aktivitet på 15 og 10 M søndag formiddag.
Samlet on-time ca 15 timer. Alle QSOer på CW.
 
Det samlede resultat er herefter:
 
Bånd       QSO       Points      Multi
20            272         1908         56
15              58          426         14
10               7             81          5
 
Ialt           337         2415          75    Claimed 181125.
 
Men det var bare ca 10% bedre end sidste år, hvor det var 40 M, der trak læsset.
 
73 og på genhør
Hans Jørgen
 


More information about the OZ-Contest mailing list