[OZ-CONTEST] CQ WW SOSB 10M OZ7BQ
Hans J Rasmusen
oz7bq at yahoo.dk
Mon Nov 28 12:49:27 PST 2011
Hej og tillykke med de flotte resultater.
Med udsigten til gode forhold på 10 M besluttede jeg i år, at CQ WW skulle være SOSB LP for at se, hvad det var muligt at realisere.
Mandag i sidste uge besluttede jeg så at lave en lodret 2 element beam, af samme type, som den VP6DX og TX7M anvendte. De kom jo fint ud, så selv om jeg ikke kunne få antennen i vandkanten, skulle det prøves.
En VDA (Vertical Dipole Array) er hurtigt lavet og kræver en glasfibermast til at bære antenne og reflektor. Jeg kørte et par forsøg med et antrennesimuleringsprogram. Herefter var det bare at få købt noget elektrikerrør til bommen. For at gøre fødningen så let som muligt besluttede jeg, at endepunktsføde det drevne element. Optimeret til max forward gain skulle antennen give ca 6 dB gain og f/b på ca 8dB. Antennen virkede med det samme med den nederste del ca 2 M over jorden. VDA'en viste sig altid at være bedre end min inv. dipol i 8 M højde, nogle gange op til 3-4 S grader bedre, hvilket må skyldes en gunstigere udstrålingsvinkel for den aktuelle afstand. Mere herom senere.
Da 10 M var ved at lukke søndag aften var antennetoppen i perioder vandret pga stormen! men den virkede fortsat OK. Jeg lagde dog masten ned, mens legen var god.
Resultatet blev med ca. 17 timers aktivitet, 100 W og stort set alle QSO'er lavet som S&P.
10 M: 401 QSO'er 84 lande og 27 Zoner. Claimed score 105450.
73 og på genhør
Hans Jørgen, OZ7BQ
More information about the OZ-Contest
mailing list