[OZ-CONTEST] CQ WW OV3X 10 meter

oz8ae at christensen.mail.dk oz8ae at christensen.mail.dk
Wed Nov 30 07:04:12 PST 2011


Hej contestere

Tak for input fra en masse glade mennesker. Tillykke med resultater, hvad
enten det er contest resultater eller med nye antenner.

For anden gang fik jeg ikke mulighed for at køre CQ WW som jeg havde
ønsket mig, så derfor besluttede jeg mig for at køre lidt 10 meter.

Det blev primært gjort søndag og en af de første jeg kørte var Thomas
VK8GM. Det var lidt tidligt og han var også meget svag her. Burde have
ventet en times tid, men nu lå han der og det lykkedes da for ham at få
mig.

Indledningsvis havde jeg haft nethindeløsning for 5 uger siden og fået en
operation på Glostrup Amtsygehus. Nu har jeg så været på "skåne" syn et
stykke tid og kan være med men ikke mange timer foran skærmen.

Dernæst har jeg fået en klage af en entrepenør der har bygget min nye
nabos hus. Han synes jeg har for mange antenner og at de er for høje samt
at de skæmmer området.

Min antenne var nede her ugen før testen og blev målt. Den var lidt for
høj, så derfor blev en 2 meter Ringo antenne i toppen demonteret og der
blev afkortet så min TH3MK4 nu sidder nøjagtigt 8,50 meter over jord.
Entrepenøren vil stadig have en nabo høring om antennen.

Fra 1. august 2010 må man i "Furesøkvarteret" have 1 antennemast pr.
husstand. Jeg har boet her siden 1981 og har aldrig haft problemer med
mine naboer. TV antennen på gavlen er til Sverige og Danmark og en
parabol siddende 1,80 meter over jord.

Efter at have fældet 18 træer i størrelsen 6-20 meter kan min beam
selvfølgelig ses, men den sidder alene og uden andre antenner.

Nå men det var gode radioforhold de timer jeg var med og det var
hyggeligt.

Kørte 340 QSO-er, 96 lande og 28 zoner med samlet point på 101.432
points.

Nå ja stadig min IC-775DSP med 100 watt.
73 Jørgen OV3X OZ8AE



More information about the OZ-Contest mailing list