[OZ-CONTEST] 5Q2T SAC SSB
Joergen OZ0J / 5Q2T
oz0j at oz0j.dk
Sun Oct 9 09:04:47 PDT 2011
Hej alle
Jeg ved ikke, om jeg er den eneste skuffet deltager i denne weekend, men jeg havde forventet bedre forhold især med de gode forhold på topbåndene så sent som fredag aften.
Årets sommer - som faldt 30/9 - 2/10 - blev brugt til havearbejde - og samling og opsætning af en Spiderbeam. Den kom op i ca. 6 meters højde, da min mast stadig har et lettere bukket rør fra forårets blæsevejr. Beamen bestod denne gang testen torsdag, da der kom et lille vindpust forbi.
Jeg brugte de gode forhold i ugens løb til at få ca. 30 nye båndlande, især på de høje WARC bånd. Spiderbeamen har givet sig lidt i elementerne, så SWR forholdet var ikke lige 1:1 på alle bånd.
Desværre var det især lørdag, 10 M båndet det gik ud over. Hvor meget, der kom ud i æteren, ved jeg ikke, men pa-trinnet ville da være med til omkring 800 watt.
Den store pile-up udeblev lørdag eftermiddag, så når der var for langt mellem QSO'erne skiftede jeg mellem 10, 15 og 20 M. Bedste time var absolut lørdag mellem 15 og 16 UTC, hvor det blev til 158 QSO'er. Sådan måtte de andre 23 timer også godt have været, for så var jeg ikke gået i seng!
Omkring greyzone gik jeg på 40 M for at håbe på lidt DX QSO'er. Det blev kun til europæiske stationer, så tilbage til 20 M og køre nogle amerikanere - og hvad der nu ellers kom forbi. 40 M blev prøvet igen fra omkring 17.30 UTC, og highlightene her var blive kaldt af HZ1FI og JA2BAY. Det var i hvert fald et par nye båndlande på 40 M SSB. Kl. 18.30 UTC var der lige et par andre fysiske behov, der skulle dækkes, så jeg holdte en kort madpause. Derefter kaldte jeg lidt på 40 og 80 M, men uden den store succes.
Min GAP Voyager var noget af en udfordring at tune op med PA. På grund af blæsten lørdag aften, så svingede SWR fra 1,5 til 3,0 hele tiden, men det gik med lidt periodiske udfald på PA en gang imellem.
Jeg var i gang igen 02.30 UTC og startede på 80 M. Nu havde vinden lagt sig, og det kørte meget bedre på både 40 og 80 M. På 80 M blev det kun til EU stationer, mens det på 40 M blev til både USA og en enkelt PY station udover de obligatoriske UA9 stationer. Søndag var det up-hill hele dagen, og der kom aldrig gang i hverken 10, 15 eller 20 M.
De kedelige forhold og det gode vejr søndag formiddag gjorde, at jeg fik finjusteret min dipol til 30 M, så den nu passer til båndene.
De tekniske udfordringer var - udover mine antenner - at min Voice Keyer søndag fik en periodisk fejl, så den tastede uden modulation (og glemte at taste ud igen) og at min MicroHAM DIgi Keyer II "satte ud" på 80 M. Efter at have hevet USB kablet ud et par gange og sat det i igen, så kørte jeg videre. På 40 M har jeg stadig lidt flimmer på skærmen, men det er til at leve med.
Mit resultat blev bedre end sidste år, men jeg var også med i flere timer i år.
Operating time : 11h05
BAND QSO DUP MLTS POINTS AVG
-----------------------------------
80 18 0 11 36 2.00
40 147 0 34 310 2.11
20 164 0 34 360 2.20
15 80 0 28 199 2.49
10 37 0 12 105 2.84
-----------------------------------
TOTAL 446 0 119 1010 2.26
===================================
TOTAL SCORE : 120 190
Jeg har været lidt mere med en de 11 timer, som logprogrammet mener.
Udstyret var som sædvanlig:
Yaesu FT-1000MP Mk-V, ETO 91b, Voice Keyer MFJ-434, Spiderbeam og GAP Voyager.
Jeg lyttede lidt på OZ1ADL lørdag aften, og da havde Jan nået imponerende 800 QSO'er og var på det tidspunkt ikke engang startet på 20 M. Jeg stødte også ind i OZ7X et par gange søndag, og Kristian havde på et tidspunkt nået over 1800 QSO'er. Spændende at se, hvem af de 2, der vinder SOAB i OZ.
Som et "plaster på såret" så lykkedes det lørdag aften at køre T32C på 20 M SSB.
Næste udfordring bliver på CQWW SSB sidst på måneden, og her vil jeg primært bruge tid på lowband, hvor der stadig er mange huller.
SAC i 2012 bliver fra OX, så her kan man vel håbe på 24 timers pile-up både i CW og SSB delen.
Vy 73 de OZ0J / 5Q2T
Jørgen
More information about the OZ-Contest
mailing list