[OZ-CONTEST] IOTA 2012

Hans J Rasmusen oz7bq at yahoo.dk
Wed Aug 1 13:38:43 PDT 2012


Hej
 
Så er årets poor boy DXpedition eller en-mands field day overstået. I år havde jeg valgt, at leje et hus på Mandø. Det skulle vise sig at være en god beslutning.
Jeg havde også besluttet, at forsøge om man som /P og med en IOTA lokation kunne tiltrække så megen opmærksomhed, at jeg kunne køre i running mode i længere perioder. Det skulle også vise sig at være muligt i flere perioder på 20 og 40 M, med 100 W.
I år kørte jeg CW only med min K2/100 som er en meget bedre contest modtager end de stationer, jeg har brugt tidligere.
Antennerne var dipoler, en til 15 og 20 M og en til 40 M, som med tuner kunne køre alle bånd.
 
Jeg havde forberedet barduner til min glasfibermaster. Dem blev der brug for, da blæsten i perioder var kraftig og udbøjningen stor. Heldigvis holdt alt hele vejen. Støjniveauet var - bortset fra en del torden QRN - behaveligt lavt.
10 M gav ikke noget. 15 M kunne bruges i perioder, men primært til Eu. 20 M trak læsset til langt ud på lørdag aften. Ind i mellem var der DX ere, men i running mode må man tage dem, der kalder, og så bliver det primært EU. 40 M gav en del QSO'er lørdag aften, mens jeg ikke forsøgte 80 M overhovedet. Heldigvis var aktivitetsniveauet højt med mange små DXpeditioner.
Bedste kaldesignal havde BO0M, der leverede et S9++ signal lørdag aften.
 
Samlet on-time blev ca 15 timer. Mit hidtil bedste IOTA resultat, men i år havde jeg også brugt mere tid end tidligere til forberedelser. Alligevel havde jeg glemt at få en bordlampe med, så jeg måtte bruge en lille LED lygte til at belyse PC tastaturet. Men det er jo det, der er med til at gøre deltagelsen morsom.
 
Bånd       QSO     Points      IOTA
 
40              97       735             13
20             325     2435            54
15              44        390            13
 
Ialt           466      3580            80
 
Claimed score 286.400
 
73 for denne gang
Hans Jørgen  OZ7BQ


More information about the OZ-Contest mailing list