[OZ-CONTEST] Hjælp til ny lokalplan søges

Joergen OZ0J / 5Q2T oz0j at oz0j.dk
Tue Jan 10 12:37:53 PST 2012


Hej alle

Jeg har med posten i dag fået en forsinket "julegave" i form af en lokalplan for Brandelev landsby.

Jeg har endnu ikke haft tid til at læse hele planen, men jeg har især hæftet mig ved § 6 stk. 2 omkring antenner o.l. Den side er vedhæftet.

Lokalplanen kan også ses på http://naestved.dk/~/media/Naestved_Kommune/Byg_Og_Bolig/Planlaegning/FORSLAG/035_F_net.ashx og det er så side 28, de dårlige nyheder står.

Næstved Kommunes embedsfolk mener med denne lokalplan, at de er hævet over lovet, idet kommunen nu vil forbyde enhver form for antenner, paraboler o.l., hvis de er synlige fra offentlig vej. For dem af jer, der har set min QTTH med offentlig vej fra 3 sider, så kan det være mere end svært at placere en antenne eller parabol, der ikke er synlig!

Jeg købte faktisk min QTH for at være væk fra så mange naboer som muligt, og dermed forstyrre færrest muligt. At Næstved Kommune så vil lave denne "genistreg", havde jeg ikke lige set komme.

Jeg har i første omgang sendt "sagen" til EDRs antenneudvalg, men jeg samler gerne enhver form for lovgivning, bekendtgørelser o.l. sammen til brug for "ammunition" mod Næstved Kommunes bureaukrati.

Der er høringsmøde 19. januar, så her skal jeg helst have så mange guldkorn med som muligt.


Vy 73 de OZ0J / 5Q2T


Jørgen


More information about the OZ-Contest mailing list