[OZ-CONTEST] HUSK - EDR 40m Nytårstest er allerede NU på søndag d. 29. december 2013.

Peter Müller peter at irc.dk
Thu Dec 26 12:26:47 EST 2013


Kære Alle
.

 

Korrektur arbejdet af vores Contestkalender i OZ, er ved de seneste to
udgivelser (november og december) tilsyneladende gået lidt for stærkt. 

Et par fejl omkring tidspunkter er simpelthen sneget sig forbi korrekturen,
og derfor endt med at blive trykt i bladet. 

 

For det første drejer det sig om datoen for den kommende Nytårstest på 40m.
I Contestkalenderen i OZ-November fremgår det, at Nytårstesten afholdes 1.
januar 2014.

DET ER IKKE KORREKT. Det korrekte tidspunkt for 40M Nytårstesten, er det
tidspunkt der korrekt er angivet i OZ-December, nemlig allerede nu på søndag
d. 29. december 2013 i tidsrummet 1100-1200 for SSB, og 1300-1400 for CW.
Denne information vil også blive distribueret ud på EDR.DK, samt til de
email-adresser jeg har liggende fra tidligere års Nytårstest deltagere.
Derudover må i meget gerne hjælpe med at få denne information distribueret
ud de kommende dage via mund-til-mund til så mange potentielle deltagere som
muligt. Det er en meget ærgerlig oplevelse, at åbne for radioen på det
forkerte tidspunkt d. 1. januar, for at konstatere den er afholdt for flere
dage siden. Så lad os de kommende dage, prøve at få fanget så mange som
muligt og informeret om denne fejl, inden på søndag. 

 

Vi har i dag afholdt Juletest på 80m. Den gik desværre heller fri for
trykfejl. I Juletesten drejede det sig om klokkeslettet for 2. periode af
80m Juletesten. I Contestkalenderen for både OZ-November og OZ-December, var
2. periode angivet til at starte kl. 15:30 for SSB og 16:45 for CW. Det var
heller ikke korrekt. Det korrekte tidspunkt er det tidspunkt der er angivet
i reglerne trykt i OZ-December og på EDR.DK, som for øvrigt er det tidspunkt
den altid har været afholdt på.  Der er ingen ændringer i tidspunkterne for
afholdelse af Juletesten. 2. Periode. 

 

For at gøre ondt værre, så blev jeg selv først gjort opmærksom på trykfejlen
under selve afviklingen af 2. periode af 80m Juletesten her til eftermiddag.
Det fik desværre den konsekvens, at nogle deltagere kom op til 15 min. for
sent i gang med 2. periode af Juletesten. Jeg synes om nogen, det er møg
hamrende ærgerlig når den slags ting sker. Det er naturligvis ikke noget jeg
gør med vilje. Jeg ville selv blive meget irriteret over at miste 15 min. af
en contest, der kun varer en time. Men sådan er det, sket er sket, vi kan
ikke ændre på en information der engang er trykt i bladet desværre. 

 

For at der trodsalt stadig skal være lidt rimelighed omkring de deltagere
der blev ramt af trykfejlen, vil jeg vurdere de logs der står til at få en
placering i nærheden af at diplom og/eller præmie, om de har været berørt af
trykfejlen og i hvilket omfang jeg mener de har været berørt. Efterfølgende
vil jeg tildele disse stationer en rimelig pointmæssig kompensation, så
selvom man mistede op til 15 min. af 2. periode, så kommer man ikke til at
miste en præmie eller diplom. 

 

Men husk, den kommende nytårstest er altså allerede nu på søndag d. 29.
december 2013.

 

På genhør.

 

OZ3ABE, Peter.

EDR Contest Manager. 

 



More information about the OZ-Contest mailing list