[OZ-CONTEST] SAC SSB - Forberedelsen skal starte NU. :-).
Peter Müller
peter at irc.dk
Sun Oct 6 18:50:11 EDT 2013
Der er kun en lille uge til SAC SSB, nu er der ingen undskyldninger for ikke
at deltage. SSB, det kan alle finde ud af, så Grib Mikrofonen og kom i gang
med CQ kaldene næste weekend.
Selv med et lille antenne setup, vil du kunne få fornemmelsen af, at være en
eftertragtet station.
Det er nemlig OS her i lille Skandinavien, HELE verdenen kun har mulighed
for at køre, og det er kun OS der kan give HELE verdenen en vigtig
multiplier til deres lande resultater.
Denne contest er ALLE TIDERS chance for at få en effektiv contest og pile-up
træning.
Hvis du ikke har mulighed for at køre fra egen QTH, så opsøg din lokale EDR
afdeling og kør derfra. Det er så synd, der står så mange udemærkede
klubstationer med gittermaster og beam antenner landet over, som slet ikke
udnyttes nok.
Jeg deltager selv denne gang med et par gutter i Frederikssund afdelingen,
hvor vi forsøger at samle et par af vores nye og mindre rutinerede folk, til
at give dem noget contest træning. Vi kunne rigtig godt bruge lidt
konkurrence, så brug
den kommende klubaften i jeres afdeling på, at få mobiliseret et lille team
til næste weekend og få aktiveret din lokale klub station. :).
Husk, selvom der er en uge til contesten starter, så er det NU du skal
starte forberedelserne. Det er så ærgerligt at lade contesten gå over i en
eksperimental contest, fordi man ikke har forberedt sig grundig nok, eller i
rette tid.
Selvom man bare skal hænge en dipol op, eller hejse en vertikal, så få det
gjort NU. Der opstår altid uventede komplikationer, med selv de simpleste
ting.
Hvis du mener du allerede har de antenner oppe du skal have, og du mener de
er i deres bedste form, har perfekt SWR osv. Så gør dig den tjeneste, lige
at checke din antenne alligevel, på ALLE bånd allerede nu. Det er før set,
at en antenne måske ikke er helt i den form, man selv troede den var.
Så er det alt andet lige mere rart, man har en hel uge til at optimere
antennen, end blot få timer, hvis man først ser på det lørdag formiddag.
Det samme gælder PCen. Rigtig mange tænker Nåh, det kan vente til på
lørdag, det er jo bare at slutte lortet til og Bim-Bam så kører det (det
hedder jo ikke Plug-n-Play for ingenting).
Men mon ikke de fleste af os, har haft erfaringer med såkaldte Plug-n-Play
enheder til PCen, som endte med at være alt andet end Plug-n-Play.
Husk også som en del af forberedelsen, at sætte dig grundigt ind i reglerne.
Jeg må indrømme, der er ikke mange ting der kan irritere mig mere, end når
jeg bliver kaldt af OZ stationer i en contest som SACen, hvor man IKKE skal
køre hverken OZere eller andre i Skandinavien. Ikke at jeg ser noget
problem i at bruge 15 sekunder på at give vedkommende et 599-xxx, men at det
vidner om vedkommende ikke har gjort sig den ulejlighed at sætte sig ind i
reglerne. I SAC CW, havde hele 7 forskellige OZ stationer, kørt 13
Skandinaviske kontakter. Det er spild af tid for både jer selv, og den i
kører.
Reglerne kan læses her: http://www.sactest.net/blog/rules/
En anden ting jeg vil minde om Det var ganske vidst ikke noget problem for
nogen OZer i CW men vil nævne det alligevel. Det er at DX området på 80m
skal holdes fri for contest trafik. Dvs. i må hverken kalde CQ eller svare
nogen anden der kalder CQ i frekvens området over 3.790.0 MHZ. I skal
selvfølgelig være velkommen til, at spørge om stationen vil QSY ned under
3.790, og så køre en QSO der, det er der ikke noget galt i. I må da også
venligt minde vedkommende om, at han spilder sin tid, fordi qsoerne kommer
ikke til at give point i sidste ende. Samtlige stationer som i SAC CW, har
ført QSOer i området 3500-3510, vil få frataget sine point og multipliers,
som er kørt i dette område. Det samme kommer vi til at gøre for SSB, for
QSOer over 3.790. Vi har en Skandinavisk deltager (ikke OZer) i CW
testen, som får et meget stort pointfradrag, for at have kørt et ret stort
RUN i DX området på 80m. Den tid han brugte, de point og multipliers han
fik, er nu spildt for vedkommende. Igen, er vi tilbage ved, at vedkommende
kunne bare have læst reglerne. Ærgerligt at miste point på den måde.
Så har jeg fået en lille klage fra en OZ-deltager fra SAC CW contesten.
Det drejer sig om, at nogle OZ stationer er blevet taget i at have jagtet
Non-Contesting-DX-Stationer som feks. XZ1Z (men også andre) under SAC CW,
og logget disse som Multipliers. Jeg skal understrege, at dette IKKE er en
legal måde at skaffe multipliers på til en contest.
Bemærk SAC Reglerne siger: A two-way QSO with correct sent and received
exchanges counts for QSO points. Dvs. den station man kører, skal afgive en
korrekt rapport bestående af RST og QSO Nummer. Det er ikke tilladt blot
selv at skrive 599-001 eller 599-000 som nogen har gjort som modtaget
rapport. Det ser lidt påfaldende ud, at vi har flere OZ logge, hvor den
samme DX-Station skulle have afgivet 599-001. Hmm. Multipliers finder man
blandt dem som deltager i contesten. Så når nu vi kører SAC SSB, så husk at
lade DX qsoerne ryge i DX-loggen, og kun contest qsoerne i contestloggen.
:).
Så er der vores NTC. Vi skal ærlig indrømme fra SAC Komiteens side, at vi er
svært skuffende over den ringe interesse og tilslutning der er til denne NTC
ide vi startede op i 2012. Problemet er ikke kun her i OZ, tværtimod. Man
kan i den grad sige problemet er større i OH og SM. På trods af både Finland
og Sverige, har et sted mellem 70 100 deltagere i hver SAC contest, så har
de også store problemer med at finde sølle 6 stationer til at køre NTC. Vi
synes jo selv NTC er en genial opfindelse :). Det gør vi fordi, den giver os
mulighed for, at lave en landskamp på lige vilkår. Ser vi på den almindelige
Scandinavian Cup, hvor alle indsendte logs regnes med, så kan vi jo ret
tydeligt se, at vi har ikke en jordisk chance for, nogensinde at komme i
nærheden af hverken Sverige eller Finland. Hvert af disse lande, har flere
point and Danmark og Norge har tilsammen. Det har de bl.a. fordi Sverige har
tæt på 100 deltagere i en SAC, hvor Danmark ligger på mellem 25 og 35.
(hvorfor der er den forskel er så en hel anden snak). Her er det så det
geniale omkring NTC kommer ind i billedet. Vi har nemlig lavet det sådan, at
hvert land skal finde 6 stationer, fordelt som 2 High-Power, 3 Low-Power og
et Multi-operatør team. Så konkurrerer vi nemlig på lige vilkår kan man
sige, og det er jo i den grad en fordel for en lilleput nation som Danmark.
Jeg skal også ærligt indrømme, det er lidt skuffende at se efter den megen
omtale jeg (Jørgen, Kenneth, Henning og andre) har lavet af NTC, og
efterlysning af deltagere at der efter contesten nærmest ud af ingenting
- pludselig dumper et par store logs ind, og ryger direkte ind på top 3
placeringerne. Hvor jeg sidder tilbage og tænker Hvad dælen, hvor f
kom de
fra. Det havde været rart, at have haft disse stationer med på NTC holdet.
Som sagt, den manglende interesse for NTC undrer os rigtig meget i
SAC-Teamet, og det er noget vi kommer til at snakke om til SAC 2014, hvor
reglerne får en gennemgribende renovering. Så i må meget gerne sende lidt
input til vores email support at sactest.net <mailto:support at sactest.net> ,
omkring hvorfor i ikke synes NTC er ligeså genial som vi selv synes :) - og
hvad der skulle til, for at gøre NTC mere interessant, og mere motiverende
at melde sig til :).
Men, det er dog lykkedes at få overtalt et par stationer. Denne gang har der
været lidt at vælge imellem. Dvs. der bliver et par stykker som har ønsket
at køre NTC, men som ikke kommer til at køre NTC. Det ligger der
selvfølgelig ikke noget personligt i. Jeg har truffet valgene ene og alene
udfra hvem jeg mener har det der skal til for at lave et godt resultat for
Danmark. Ikke at det er landets største stationer vi har med, men af dem som
har meldt sig er det det bedste bud jeg har kunne sætte sammen.
Så derfor, holdet til SAC SSB er som følger:
SOABHP 1 OZ0J. (og Jørger anvender OZ0J callet).
SOABHP 2 OZ2PBS.
SOABLP 1 OZ4VW
SOABLP 2 OU8A
SOABLP 3 OZ6ABA
Multi-Op. OZ2AR (Ops. OZ3ABE, OZ8PG, OZ1PIF, OZ7DK mfl.).
Husk, eneste krav for alle NTC stationer, er at man har sat logprogrammet op
til at rapportere til cqcontest.ru. Få dette til at virke allerede nu.
Contesten er allerede oprettet på serveren.
Som altid, står landets trofaste supporterteam klar ved hhv. OZ0J Jørgen til
Wintest og undertegnede til N1MM :), hvis opsætningen driller.
Så er det kun tilbage at sige, rigtig god fornøjelse med den kommende uges
planlægning og pøj pøj til næste weekend. Lad os krydse fingre for, vi får
et åbent 10m bånd, som tilfældet har været flere gange de sidste par uger
:).
Med venlig hilsen / Best Regards.
OZ3ABE, Peter Müller.
EDR HF Contest Manager.
More information about the OZ-Contest
mailing list