[OZ-CONTEST] OV0V - SAC Contest, Vild Med Dans og Ferritkerner.

OZ1BII Henning mail at oz1bii.dk
Mon Oct 14 16:45:04 EDT 2013


Hej Peter
Jeg syntes din idé med NTC lyder fin og det kunne være godt at høre hvad de
andre "Nordiske" siger til sådan et forslag. Så ville man have et mere
retvisende resultat.
Hvis det havde været gældende under CW havde det givet 3,190,295 point i
stedet for 2.771.172 point til Danmark.

Om det havde givet en bedre placering kan man jo prøve at regne på:
Norge ville have fået 3.740.786.
Sverige havde fået 4.394.883
Finland ville ha fået 6.241.051
Så det var ikke bedre  :o(


Best 73
OZ1BII Henning Andresen

www.oz1bii.dk

-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: OZ-Contest [mailto:oz-contest-bounces at contesting.com] På vegne af Peter
Müller
Sendt: 13. oktober 2013 22:41
Til: oz-contest at contesting.com
Emne: [OZ-CONTEST] OV0V - SAC Contest, Vild Med Dans og Ferritkerner.

Hej.

 

Jeg var desværre arbejdsramt denne weekend, så jeg havde ikke mulighed for
at deltage for alvor.

Jeg kørte dog med, de første 4 timer af testen på 10-15-20m, hvorefter den
stod på aftensmad og Vild Med Dans i TV. Bagefter ville jeg køre lidt 40m,
hvilket det ikke blev til jf. nedenstående. Sluttede af med en times tid på
80m, inden det var sengetid. 

 

Og derfor blev det ikke til noget på 40m: Man kan sige jeg ikke fik taget
min eget medicin. Jeg har jo igennem OZ, diverse foredrag og via email gjort
meget ud af at fortælle ANDRE, at en god forberedelse (herunder test af
udstyr), er det halve resultat. Det med at tage det for givet, at ens udstyr
virker, skal man aldrig gøre. Det skal testes HVER gang, inden en contest.
Jeg har skam også testet det op til flere gange. Der er både kørt en masse
CW herfra, og også noget SSB på de høje bånd., og der har ikke været skyggen
af problemer.  Der er jo ingen grund til at teste noget udstyr, man ved
virker – Vel  :). 

Men da jeg ville kalde CQ på 40m SSB efter en hyggelig aftenmiddag og noget
Vild-Med-Dans i TV, gik der HF og selvsving i alt fra mit pc keyboard til
microham keyeren. Jeg deltog jo (heldigvis) ikke seriøst, så jeg hev min
kasse med ferritkerner frem, og begyndte kampen mod HF indstrålingen. Brugte
faktisk en del timer på det lørdag aften. Fik ikke løst problemerne i denne
omgang. De er skrevet på min ”To-Be-Fixed-Listen” til senere opfølgning. 

 

HF indstrålingen i keyboarded var helt upåvirket af ferrit monteringer på
keyboard ledningen. Havde monteret op til flere i begge ender. Så tænker jeg
på, om det er direkte indstråling i selve pc’en jeg er udsat for ?. Det
næste bliver at eksperimentere med at flytte PC’en længere væk fra
pa-trinet. Lige nu står PC’en lige under bordet, hvor trinet står. Det er
måske for tæt på trinets nærfelt. Der er ikke noget så stressende, som at få
svar på et CQ kald, og så sker der bare ikke noget når man taster på
tastaturet – Dvs. det betyder N1MM ufortrødent fortsætter med CQ autorepeat.
Folk tror man er en idiot, når man ikke svarer, men bare fortsætter sit CQ.
Så ud med keyboard-stikket, og i med det igen. Så virkede tastaturen igen.
:). Det er ikke optimalt i en contest HiHi. 

 

Selvsving i modulationen fik jeg indkredset til at være relateret til
Microham keyeren, som mit Heil headset er koblet til. Jeg forsøgte at koble
Heil headset’et direkte til radioen, og der var ingen problemer overhovedet.
Men når Heil ledningen går via Microham interfacet, så er der voldsom
selvsving i modulationen. Som sagt, jeg kørte ikke seriøst – Så jeg undlod
bare at køre 40m i denne omgang. I stedet for fortsatte jeg til 80m, hvor
jeg lå en times tid, før det blev senge tid. Jeg mistænker måske også FD4
antennens placering tværs hen over huset i forholdsvis lav højde. Når jeg
bruger min 4 elm. Beam (som også kører 40m), så er der ingen problemer. Men
den er til gengæld så smalbåndet, at den kun virker på CW, og så har jeg et
HP problem med 40m elementet på den, men det er en anden historie.  Så det
var ingen option på SSB at bruge beamen. 

 

Jeg var også på 10m lidt lørdag eftermiddag, men jeg havde ret svært ved at
få kørt nogle qso’er. Om jeg var på det forkerte sted på det forkerte
tidspunkt, eller om forholdene bare ikke var lige omkring Ølstykke, skal jeg
ikke kunne sige. Men når jeg ser på de antal qso’er nogle af de andre
antennemæssige ”jævnbyrdige” stationer har kørt, så kan jeg undres hvorfor
der ikke faldt flere qso’er ned i min kurv på 10m, da jeg var på båndet. De
øvrige bånd fungerede fint. 

 

Søndag stod den på arbejde, så der blev ikke kørt qso’er. 

Band                   QSOs                  Pts                       DXC

3,5                       59                        118
20

14                        137                      297
36

21                        79                        198
19

28                        21                        63
5

Total                   296                      676                      80

Score : 54.080

 

Det var under alle omstændigheder meget glædeligt at se og høre de mange OZ
stationer rundt omkring. Det var rigtig dejligt at høre OZ stationer man
normalt ikke hører i contester. Hvis bare nogle få af disse stationer, har
fået blod på tanden til at dyrke Radio-Sporten noget mere. Så har det været
det hele værd. :). 

 

Selvom NTC stationerne leverede en flot indsats, så gik der lidt kuk i nogle
kaldesignaler og power kategorier, som nok kommer til at betyde vi kun ender
med 5 gældende stationer i NTC konkurrencen. Det har nu ingen betydning for
placeringen. For både med og uden den station, så ender vi på 4. pladsen :).
Som tidligere nævnt, fornemmer vi ikke folk har det helt store engagement
omkring denne NTC konkurrence. Det vil vi i SAC teamet gerne have lidt input
omkring. Dels hvorfor man ikke brænder for at deltage, men også hvad der
kunne bringe interessen og engagementet frem i folk. 

Jeg pusler selv med nogle tanker om, at sløjfe tilmeldingen. Men lade NTC
køre på den måde, at det automatisk er de 2 bedst placerede HP stationer, de
3 bedst placerede LP stationer og den bedst placerede Multi stationer, der
udgør ”landsholdet” i NTC konkurrencen. Det vil jo betyde, landsholdenes
udformning vil ændre sig løbende undervejs i contesten. Jeg ser umiddelbart
to fordele omkring den model. Det ene er, at man altid har landets bedst
placerede stationer repræsenteret, og den anden fordel er man ikke skal
tilmelde sig. 

 

Til sidst så vil jeg påminde og opfordre ALLE om at huske at få loggen
indsendt. Har man ført en papirlog, så få den gjort elektronisk via dine
medamatører, eller tag kontakt til mig, så prøver vi at finde en løsning.
Det er vigtigt ALLE logs bliver indsendt. Når vi nærmer os tiden for
deadline, vil jeg begynde at ”jagte” de stationer der stadig mangler at
indsende deres logs :). 

 

 

73, Peter.

OZ3ABE / OV0V. 

 

 

 

 

 

_______________________________________________
OZ-Contest mailing list
OZ-Contest at contesting.com
http://lists.contesting.com/mailman/listinfo/oz-contest



More information about the OZ-Contest mailing list