[OZ-CONTEST] CP1AA IARU

Thomas Andersen thomas at oz1aa.com
Sun Jul 13 14:36:16 EDT 2014


En tak til Mario CP1FF for at skabe kontakten til Radio Club La Paz,
der gjorde at jeg kunne være QRV i weekenden.

Radioklubben har i øvrigt en meget prominent placering, med en stor og
fin bygning lige på den centrale plads i La Paz. Godt i
PR-sammenhænge, men mindre godt når det kommer til støj på båndene.

Når man sidder her i bunden af La Paz og kigger på de 5000-6000 meter
høje bjerge der omgiver byen havde jeg egentlig ikke de store
forventninger til contesten. På en eller anden måde kom signalerne dog
ud af dalen, og det blev en rigtig fin weekend på båndene.

Jeg startede på 15 CW hvor jeg straks hørte OZ1HQ. Det lod til at gå
over stok og sten i starten, så jeg måtte vente lidt før jeg kom
igennem. En time eller to senere fandt jeg OZ1HQ på 15 SSB med et
yderst imponerende signal - fuldt ud på højde med DA0HQ, R3HQ osv!
Tillykke til drengene i Sæby med antennearbejdet - det er noget der
kommer ud skulle jeg hilse at sige.

Hernede åbnede 10 meter fint til Europa, og jeg fik hurtigt en lille
pile up. Desværre hørte jeg ikke OZ1HQ på dette bånd, men jeg søgte
heller ikke meget rundt.

Senere på aftenen var det ned på 20 meter, hvor jeg trods alt kunne
holde en udemærket rate selvom det var svært at høre signalerne gennem
støjen. Det føltes mere som at køre 160 end 20 meter. Lyttede efter
Alex og Kenneth som jeg viste var igang på 20 CW, men kunne i første
omgang ikke finde nogle stationer der sendte 5NNEDR. Jeg gik tilbage
til Run mode, og pludselig kaldte OZ1HQ ind - det var OZ7AM ved
nøglen. Tak for QSO :-)

På 40 meter var støjen 59+20. så jeg havde ikke mange forhåbninger da
jeg startede med at kalde CQ. Jeg fik 45 QSO'er i loggen, og én af dem
var OZ1HQ der igen kaldte ind - lige over støjgrænsen, hvilket altså i
dette tilfælde vil sige 59+30 i Bolivia.

Det sidste realistiske sted jeg havde forhåbninger om at køre EDR var
på 20 SSB. Jeg kunne se at det måtte være tidlig morgen i Stjær, så
jeg håbede ikke de var faldet i søvn. Heldigvis ikke - dér var en
station med dansk accent, og jo, det var OZ1HQ. Tror operatøren blev
noget overrasket over en dansktalende station fra Bolivia - håber han
fik det rigtige call i loggen.

Ind imellem jagten på OZ1HQ blev det også til en god bunke WRTC QSOer
samt lidt pileup hist og her. Alt i alt en rigtig god weekend foran
radioen.

Og siden jeg nu er blevet gode venner med vagtmanden der har nøglen
til shacket vil jeg nok kigge forbi nogle timer de næste dage for
nogle flere QSOer.


73, og god sommer derhjemme!

Thomas OZ1AA



                   IARU HF World Championship

Call: CP1AA
Operator(s): OZ1AA
Station: CP1AA

Class: SO Mixed LP
QTH: La Paz
Operating Time (hrs): 15

Summary:
 Band  CW Qs  Ph Qs  Zones  HQ Mults
-------------------------------------
  160:
   80:    1                     1
   40:   45      2     12      11
   20:  361     40     26      26
   15:  239     26     16      21
   10:  104     13     12      20
-------------------------------------
Total:  750     81     66      79  Total Score = 522,435

Club: Danish DX Group

Comments:

Thanks a lot to the friendly people of the Radio Club La Paz for the opportunity
to use the station (and the nice call sign) for the weekend. Wouldn't have liked
to miss the opportunity to be a part of the radio Olympics.

The setting of La Paz is truly one of the most spectacular I have ever seen.
Unfortunately, being at the bottom of such a massive valley is not good for
radio signals, neither was the excessive line noise. No easy QSO's here... My
apologies if you tried but I wasn't able to pick up the call.

Great show by everyone up in Boston!

73,

Thomas OZ1AA

---
http://www.cyclingtheglobe.com


More information about the OZ-Contest mailing list