[OZ-CONTEST] CQ WW SOSBLP CW OZ8AE

Jørgen Christensen jorgenchr55 at gmail.com
Thu Dec 3 09:07:46 EST 2015


CQ WW fra OZ8AE 15 meter single band, unassisted, low power


Allerførst tak for de mange indlæg med en masse beretninger. Der er
virkelig lavet mange fine ting i contesten og der har så sandelig været
arbejdet hårdt på et par stationer.


Her gik det meget lempeligt. Efter et par måneder med lidt tid til os selv,
så fik jeg lyst til at køre contest. Blot for at komme lidt i gang igen.


Inden for de sidste par måneder er der blevet rejst en 10 meter vippemast.
På den har jeg monteret min TH3MK4 – dog uden rotor. Den drejes ved hjælp
af et par snore.


Ugen op til testen fik jeg afprøvet en 40 meter vertikal loop der på nogle
aftener var virkelig god.

Den var også fin på 15 meter.


Skulle så vælge om det skulle være 40 eller 15 meter jeg ville køre. Indtil
fredag var det 40 der trak mest. De høje bånd havde næsten ingen åbninger.
I løbet af fredagen begyndte båndene at live op igen, så jeg valgte 15
meter.


Der blev i en fart lavet en 15 meter loop, opsat som en diamond square,
d.v.s. en firkant stående på spidsen og med en kvart bølge trafo lavet af
75 ohm coax.


Desuden blev min gamle Carolina Windom 80 antenne igen sat op over
flagstangen. Den er opsat således at i hver ende hænger tråden 5 meter
lodret. Det skulle give en lidt bedre antenne til DX da dele af antennen
får lodret udstråling.


Det var så spændende hvornår 15 meter åbnede. Lørdag morgen op kl. 0645 og
der var der intet signal på båndet.


Besluttede så at begynde kl. 0700 UTC og der var fjernøsten igennem. Ikke
store signaler men de var der. UA9 UA0 JA BY og VR2 samt YE og HS lidt
senere.

Beamen var rettet mod Japan, men ved valg af den kom der praktisk taget
intet igennem. Jeg kunne køre Japan og fjernøsten med både 15 meter loopen
– der hængte med bredsiden den vej og med min Carolina Windom. - Jeg kunne
notere at jeg flere gange blot behøvede at kalde én gang på både loop og
windom. Virkelig overraskende. Beamen havde sus og ekko. At vende den lange
vej hjalp ikke.


Der gik ca. 2 timer før beamen havde signaler og kunne køre stationerne
derude. - Kan det skyldes at f. eks. Carolina Windom også har en lodret
polarisering og at beamen sidder i blot 10 meters højde?

Eller hvad kan det skyldes?


Jeg er flyttet fra Virum hvor der var god og fugtig jord og vand ca. 20 cm
nede under græsset. Her har jeg sand men vand i en meters dybde.


Jeg har over et par uger lavet forsøg med at montere afstemte radialer til
10-15-20 m ved foden af masten til beamen. Radialerne er hævet en halv
meter over jord og afstemte. Mener jeg kunne fornemme forskel og meget en
dag hvor det regnede en del.

Så kan det evt. være mit jordplad der ikke er så godt som jeg plejer at
have det. Nogen bud?


Når rotoren kommer på plads vil beamen være i 11 meters højde. - Det var
den højde den havde i Virum og den fungerede perfekt.


På et tidspunkt fik jeg af kommunen besked om at sænke den til 8,50 meter
og det gav en stor forringelse i forhold til hvad jeg normalt kunne køre
med beamen.


Nu til selve testen. Den blev afviklet i 95% s/p mode hvor jeg igen og igen
søgte fra 21150 – 21100.


15 meter var åbent her fra ca. 0630 til 1700 UTC. - Så var der ikke mere at
komme efter.


Selv om jeg var igennem båndet mange gange på disse timer så hørte jeg på
intet tidspunkt zonerne:

1-6-10-19-29-31-32-34

Undrer mig især over 1-6-10-19-29 og 34.


Havde tilbudt Pia at være rotor i weekenden, men hun sagde, at jeg så
skulle tilmelde mig som Assisted og så kørte hun til fødselsdag :-)


Hen på dagen kom der nogle gode multipliers så jeg skulle så ud og dreje
beamen og sætte pløkkerne i plænen.


Ind og køre vedkommende som jeg altså bare skulle have. Straks derefter
opdagede jeg så – i hvert fald et par gange – at jeg faktisk havde kørt dem
med enten Loopen eller Windom antennen.

Havde glemt at skifte over til beamen da jeg kom ind :-)


Jeg blev ikke overanstrengt i løbet af weekenden, men det var hyggeligt
igen at være lidt med og det trækker efter at køre mere, men det kommer
måske næste gang.


For to år siden kørte jeg mere end 2700 QSO-er men det var også fra OZ7YYs
station og det gik over stok og sten.


Her kørte jeg med 90 watt og igennem weekenden var der nogle stationer der
havde en lidt kraftig form for nøgling.


Forholdene svingede meget i løbet af de timer hvor 15 meter var åbent. QRV
ca. 20 timer siger loggen.


Tak til OZ1AA, OZ8PG og 9H3EE for QSO


Her resultatet:


      Operator(s) : OZ8AE

Operator Category : SINGLE-OP
             Band : 15M
            Power : LOW
             Mode : CW
Overlay Category : CLASSIC
 Default Exchange : 14
       Gridsquare : JO54XQ

         Software : N1MM Logger V14.9.0

        Band    QSOs    Pts  ZN    Cty
          21     517    1157   32  109
       Total     517    1157   32  109


            *Score : 16**3**137*


More information about the OZ-Contest mailing list