[OZ-CONTEST] ARRL Int. DX CW Contest 2015
OZ1BII Henning
mail at oz1bii.dk
Wed Feb 25 20:19:36 EST 2015
Hej Contestere
Lige hjemvendt fra Kap Verde har jeg fået point talt sammen og lavet en
oversigt.
Det var spændende at lufte D44EE kaldesignalet og det var med gode signaler
takket være Angelo som meget gæstfrit havde lånt mig sine antenner.
Til 10/15/20m var der en Mosley TH-33A WARC monteret i en 9 meter gittermast
som stod på taget. Den samlede højde over jorden var vel ca. 20 meter. En
god højde som gjorde at den lige akkurat gik fri af de fleste hus tage i
centrum af byen.
Til 40/80/160 var der en dipol som hang hen over gaden ca 15 meter oppe.
Endelig var der en 2 element til 40m men uheldigvis gik den i stykker den
første dag i et ret kraftigt blæsevejr. Så jeg måtte nøjes med dipolen.
Jeg startede op på 80m men efter 10 min havde jeg kun 2 QSO, så videre til
40m. Her gik det ikke bedre så 00:17 skiftede jeg til 20m og min første
pile-up i testen. Jeg blev på 20m i 1½ time og kørte 230 QSO i én lang
stribe.
Skift til 40m den næste lille times tid og derefter 80m. Jeg kørte 40/80m
indtil 05:45 hvor jeg tog et hvil.
3 timer senere startede jeg op på 20m men skiftede hurtigt til 15m. Omkring
Kl 9.00 var der stille over det hele og jeg tog igen en pause indtil Kl
12.00. Hele eftermiddagen gik det godt på 10m og 15m. Omkring klokken 20.00
skiftede jeg til 20m og her kørte jeg med en rate på omkring 110 QSO i timen
indtil klokken 03:20. Så var der sovepause. Hjem på hotellet og fik 6 timers
sammenhængende søvn.
Ca Kl 12.00 gik det igen løs på de høje bånd og fra kl 17.00 til 21.00 gik
det rigtigt godt udelukkende på 15m.
De sidste timer gav lidt på 40/20/15m.
Min bedste rate var 156 QSO på en time. Bedste 10-minutters rate var på 30
QSOer (180/time).
Stationen ligger midt i centrum af Praia og der er utroligt meget QRN, især
om dagen.
Jeg havde korresponderet lidt frem og tilbage med Angelo D44BS og han
inviterede mig til at overtage hans station i hele den uge jeg skulle være
dernede. Da jeg ikke kendte Angelo i forvejen var jeg spændt på at se hvem
jeg mødte. Det viste sig at være, ikke én men to radioamatører, da hans kone
også havde licens. D44BW Zigi og D44BS Angelo var et utroligt flink og
hjælpsomt ægtepar på 82 år. Det var en succesfuld uge med mange kontakter
også til OZ. (Jeg skal nok opdatere hjemmesiden med nogle lydfiler ASAP).
Tak til OZ8SW, OV2V, OZ5KU, OZ2U, OZ5E, OZ7BQ, OZ3BEN, OZ4B, OZ4ZO, OZ1JHM,
OZ1FAO, OZ8AE, OZ4FA, OZ2Y, OZ5UR, OZ4UN, OZ7YY,
Herunder er claimed score.
Best 73 de OZ1BII Henning
Statistic for D44EE: http://oz1bii.dk/statistik/2015%20ARRL-DX-CW%20D44EE/
----------------------------------------------------------------------------
-----------
ARRL DX Contest, CW
Call: D44EE
Operator(s): OZ1BII
Station: D44BS
Class: SOAB LP
QTH: HK84fw
Operating Time (hrs): 34
Summary:
Band QSOs Mults
-------------------
160: 0 0
80: 105 29
40: 186 45
20: 990 59
15: 745 58
10: 456 54
-------------------
Total: 2482 245 Total Score = 1,786,000
Club: Danish DX Group
Comments:
Rig: Elecraft K3 - 100 Watt
Ant: TH-33A 10/15/20m + dipole 40/80m
Really nice contest with many stations. Sometimes lot of QRN here in the
center
of Cape Verde Capital city, Praia. Thank you everybody for the QSO's.
160m band never opened here.
See you in the next Contest.
Vy 73 de D44EE Henning
Posted using 3830 Score Submittal Forms at: http://www.3830scores.com/
More information about the OZ-Contest
mailing list