[OZ-CONTEST] Z60A - Kosovo turen (lidt en rejse-beskrivelse)
Kenneth Hemstedt
kenneth at hemstedt.dk
Wed Jul 13 13:44:49 EDT 2016
Hej Alle Sammen.
Her et lille kort resume/referat af turen til Kosovo.
Vi var 7 radioamatører fra udlandet.
OH2BH Martti, OG2M Pertti, OH6KZP Kim, OH2TA Pekka, PB2T Hans, S56A
Marijan og OZ1IKY Kenneth.
Ideen var at hjælpe de meget energiske folk fra den nye radioamatør
organisation (SHRAK) i Kosovo med
at sætte dem lidt på verdenskortet og i fokus, i forbindelse med IARU
championship Contesten.
da de er medlem af IARU, tæller deres hovedkvartersstation jo som en
speciel multiplier i den contest.
Deres DXCC status er desværre stadigvæk lidt svævende, selv om jeg ved
der er stærke kræfter i gang med at
få en positiv løsning på dette.
Der var ikke den helt store tid til at gå på sightseeing.
Jeg ankom onsdag aften sent, i silende regnvejr. Jeg blev afhentet af
Fehmi Z62FB i Pristina's lufthavn og
stort set kørt direkte til Hotellet. det var for sent og for mørkt til
at foretage noget som helst.
Og vi var enige om at det ikke var sagen at begynde med antennearbejde
på taget. Det var nemlig stålplader.
Så det ville sikkert have været en fornem skøjtebane i regnvejret.
Dagen efter gik det så slag i slag med at sætte stationen og ekstra
antenne op. Min gode gamle K3'er
og OH2BH Martti's Expert 1.3K PA trin. En 40 meter GP med en ordentlig
stak radialer (og så stålpladerne på hele taget!!)
Station 2 måtte vente til fredag, hvor OH2TA Pekka ville dukke op med
MAFET/FINFET trinnet og en del andet.
Martti, Kim og Pertti havde selv 2 komplette stationer de skulle stille
op et par kilometer uden for Pristina.
S56A Marijan ville også først ankomme fredag. Han skulle stå får bl.a.
80 meter.
I mellemtiden var der en del sammenkomster med de lokale radioamatører.
de fleste af dem var fra deres bestyrelse
eller mere specielle dele af radioamatør-feltet. Bl.a. et par rigtig
gæve gutter som arbejdede meget hårdt og intensivt på at få koblet SHRAK
med ind i Kosovo's nødradio beredskab. Vjollca V61VB, deres President
for SHRAK, hun var Allesteds nærværende og dynamo var med til stort set
alle møderne.
Det er lidt underligt at opleve et land, hvor man stort set skal starte
helt for fra med alt. så selv for os selv
helt simple ting, er her ikke så let som man i for eksempel Danmark
oplever det - ja nærmest tager for givet.
En af de sidst store hurdler' er både DXCC og ITU
anerkendelse/godkendelse når der tales om kommunikation.
torsdag var vi på deres Tekniske Universitet til en gæste forelæsning
ved Doktor Kim Östman (OH6KZP). Jeg vidste slet ikke at Kim havde en
Doktor grad. Men det sætter jo hans aktiviteter og lignende inden for
Contest lidt i perspektiv. De studerende var meget nysgerrige og til
sidst ret spørgelystne.
Fredag var så for mit vedkommende RADIO-DAG. Z60A i luften. Der gik ikke
5 minutter inden jeg måtte kører split.
Utroligt, til trods for Kosovo's uafklarede situation omkring DXCC. Men
der er heldigvis en del der har tiltro til at det snart løser sig.
Om aftenen var der så inviteret til middag. Man havde glemt at fortælle
mig det, så jeg havde ikke lige fået "gala-sættet" med.
Vi skulle nemlig spise aftensmad sammen med det der i gamle dage hed
Generaldirektøren for Telekommunikation herhjemme samt hele hans stab.
Han var i alt tilfælde manden der tilsyneladende snakkede med en eller
anden minister stort set hver dag.
Og jeg skal sige at vi her er i et land hvor en titel tilsyneladende
betyder noget. Mit manglende "Gala-sæt" betød intet da titlen President
of the Danish DX Society først blev nævnt... Ja ja da. Så trykker vi
hånd en gang til.
Men det var primært Martti og PB2T Hans der denne aften var på.
Og Hans er jo den tidligere formand for IARU region 1 (President).
Der var dømt politisk snak om telekommunikation og hvordan Martti og
Hans med deres forbindelser kunne hjælpe dem.
Vi andre blev dog alligevel ofte inddraget i samtalen for at give gode
eksempler og et par små ideer hist og her.
Jeg tror faktisk det var ret givtigt for alle parter. I mellemtiden
kunne vi smage de lokale retter og tale om radio-ting-og-sager.
Blandt andet var der et par unge mennesker med, der fornyeligt var
blevet radioamatører.
De håbede på at kunne deltage i YOTA i Østrig senere på året.
Pudsigt nok havde jeg fornyeligt hjulpet Thomas OZ1AA med at oversætte
noget for en lokal radioamatør i en af de lande
han lige var cyklet igennem. Den unge gut havde allerede fået sit visum
på plads.
Men for et ungt menneske fra Kosovo så det ikke så let ud?
Lørdag og søndag var der så fuld skrue på radioerne. Næsten da. Det PA
trin Pekka havde taget med ville ikke reigtigt som
det skulle. Vi fandt ud af at det måtte være noget med blæserne og/eller
styringen af disse. Den blev meget varm og slog fra.
Så i stedet for at vi skulle kører på 2 bånd samtidigt, måtte den ene
station nøjes med at være multiplier-jæger.
Ikke lige det vi havde regnet med. Og internettet virkede ikke i
weekenden. Gad vide om en eller anden havde til opgave at
slukke for alt ting til weekenden? Men min medbragte 40 meter GP virkede
fantastisk, også på 15 meter, endda helt uden brug af ATU.
Der var en del der ikke virkede lørdag/søndag på det Tekniske
Universitet om weekenden.
Og de genstridigheder som man havde fra OZ1HQ's side med CONDX og solens
gøren' og laden - ja dem følte vi også.
Men efter alle genstridighederne og 24 timers contest, med besøg af en
hel del mennesker der skulle se hvordan det her
contest noget det skulle gøres (og de var nysgerrige siger jeg bare), så
endte vi alligevel med omkring
6000 QSO'er i alt for alle 3½ stationer. Søndag aften var der en lille
afslutningskomsammen og gruppebillede.
Mandag morgen var det så tidligt op igen af hjem til lille Danmark.
Lidt vemodigt, da de Kosovoske radioamatører er nogle meget flinke og
glade mennesker at være sammen med.
Pristina lufthavn ligger lidt uden for, så man skal ikke for sent op.
check-in og turen i gennem Security minder hele
vejen igennem om Københavns lufthavn. Istanbul Atatürk der imod var det
sædvanlige cirkus. Fortiden
måske nok verdens sikreste lufthavn.
VY 73s
Kenenth OZ1IKY
PS - senere i aften kommer den samme beskrivelse på RDEFORUM - men med
billeder!
... så kan ALLE radio-interesserede i Danmark læse og se det.
###########################################
IARU HF World Championship
Call: Z60A
Operator(s): OG2M OH2BH OH2TA OH6KZP OZ1IKY PB2T S56A Z61AS Z61DX Z61FF
Z61VB Z62FB Z63DBB Z63ESC Z63ESD
Station: Z60A
Class: Headquarters HP
QTH: Prishtina
Operating Time (hrs): 24
Summary:
Band CW Qs Ph Qs Zones HQ Mults
————————————-
160: 0 0 0 0
80: 271 220 15 34
40: 628 249 24 38
20: 1030 1034 40 45
15: 791 975 30 38
10: 547 330 15 33
————————————-
Total: 3267 2808 124 188 Total Score = 4,612,920
More information about the OZ-Contest
mailing list