[OZ-CONTEST] OZ5BAL SAC SSB Multi-One
Thomas
oz1jte at mail.dk
Mon Oct 10 12:04:54 EDT 2016
Hej Alle.
Så kom vi også i EDR Ballerup Afd., med callet OZ5BAL, igennem en hyggelig SAC test.
Vi har før sporadisk været med i denne test, på “hygge basis”, og denne gang var ingen undtagelse, udover vi denne gang også gerne ville slutte af med stil på vores 25 år gamle TET Emtron TE-56 beam.
http://www.oz5bal.dk/wp-content/gallery/klubaftner/Antennemast.jpg
Den er nemlig planlagt til at blive nedtaget på søndag, hvis vejret ellers udviser lidt Ham spirit, og tillader arbejde i masten.
Så håber vi derefter på at få sat en nyrenoveret 3 elementet SteppIR antenne, med 30M/40M kit, op umiddelbart efter.
Om den så holder 25 år ligesom den gamle, og ellers stadig fint funktionelle antenne, er nok mere tvivlsomt, men interessant bliver det da at prøve den, så længe det vare..:-)
Nåå, men tilbage til Contesten...
Vi var et lille hold på 3 operatører og 3 andre i Heppekoret, som fordelt ud over de ca. 15 timer vi deltog i, på skift bemandede stationen.
Det var seje forhold at komme igennem.
Meget trykket Condx og selv om der kom masser af stationer og kaldte ind, så blev det aldrig til de helt store runs.
15M var tidskrævende at presse noget ud af, og selv 20M var noget anstrengt. 10M snakker vi slet ikke om.
De lave bånd gik det nogenlunde på, men desværre missede vi nok en del DX her, da stationen først blev varmet op igen ved 7:30 tiden søndag morgen, efter at have stået stille fra Kl. 23 dagen før.
Men vi hyggede os og især vores nyeste medlem i klubben, fik lov at mærke stemningen, og vi er sikre på at der ikke går længe før han dukker op på operatørlisten.
Vi var; Jørgen OZ0J, Thomas OZ1JTE og Poul OZ2PJ som operatører, og Heppekoret bestod af; Kai OZ5KX, Alan OZ1GFU, og ovenfor nævnte Thomas OZ1TBT.
Hvis man ønsker at snuse lidt stemning fra weekenden, så er man velkommen til at kikke med på vores interne Scrapbog, hvor der ligger en lille “hjemmevideo”.
http://www.oz5bal.dk/sac-ssb-2016-contesten-er-over/
Udstyret vi benyttede var en Icom IC-756proII, 3 ele til 15/20M en roterbar Optibeam dipol til 40M og en tråd dipol/GP til 80M.
PA er et Alpha 91b med ca. 800W tøffende output.
Resultatet er som følger:
Band QSOs Pts DXC
3,5 107 217 23
7 205 419 39
14 179 390 37
21 44 115 15
Total 535 1141 114
Score : 130.074
More information about the OZ-Contest
mailing list