[OZ-CONTEST] SAC CW OV3X

Jørgen Christensen jorgenchr55 at gmail.com
Tue Sep 20 05:40:17 EDT 2016


Så lykkedes det at komme igennem endnu en SAC test. Som flere skriver så
var det en weekend med underlige forhold og åbninger.

På samme tid kunne man køre Japan og USA, til tider kom der støj ind over
båndene så det kortvarigt kunne være besværligt at læse et kaldesignal.

Jeg havde givet mig selv tre mål for weekenden:

At jeg ville køre endnu mere i RUN mode.

At jeg ville forsøge at fastholde og køre den station der kaldte mig,
uanset de mange der forsøgte at bryde ind.

At jeg ville køre båndet over eller skifte bånd hvis der ikke havde været
QSO i 5-10 minutter.

Det startede jo ganske fint ud på 20 meter ved contest start. De sidste par
dage havde ellers indikeret at man – måske – kunne forvente – at der ville
være liv på 15 meter.

Kørte EEN QSO lørdag på 15 meter.

På 80 meter blev pile up endnu mere besværligt end jeg længe har oplevet
det.

Så kunne jeg blot forestille mig hvordan det må være at sidde i den anden
ende på en sjælden DX-pedition.

Der var ingen nåde fra de mange der kaldte. Forestillede mig mindst 10
stationer der kaldte på samme tid.

RF gain kom ned på 11-12, filteret til tider nede på 150 Hz og så ellers
forsøge at få et c/s ud eller en del af det.

Selv om jeg kunne få 2/3 ud af en c/s, så måtte F5 anvendes igen og igen
med det jeg havde fået fat i, før der faldt ro og de ovenpå kaldende
stationer faldt til ro.

Min taktik lykkedes for det meste.

Afrika var fraværende. Forsøgte med beamen mod syd søndag og hørte flere ZS
stationer, der alle kaldte CQ med deres nye contest. Lagde mig så med CQ
for at tiltrække én der ville svare mig men blev særdeles overrasket over
at blive kaldt af KC1XX kl. 1130 UTC.

Straks efter gik jeg ud og drejede beamen mod USA og kørte hele 15 meter
båndet over.

Der var ingen andre en KC1XX. - Gad vide hvilken antenne han anvender?

Selv om det var med udfordringer, så blev det en rigtig dejlig weekend.

Anvendte N1MM+ en K3 med en ALS600 og max 300 watt. Antennerne en G5RV i
ZS6BKW design i 11-12 meters højde. En TH3MK4 i 10 meters højde – uden
rotor.

*Bånd QSO DXCC*

80 m  182      33

40 m  352      44

20 m  463      48

15 m    38      18

10 m      0       0


Ialt    1035     143

*Samlet score 338.338 points*

73 Jørgen OZ8AE


More information about the OZ-Contest mailing list