[OZ-CONTEST] WPX CW. OZ7BQ/P QRP fra Gudhjem

Hans J Rasmusen OZ7BQ oz7bq at yahoo.dk
Mon May 29 09:53:03 EDT 2017


Hej,
I år var der ikke udsigt til så megen radioaktivitet i WPX testen, men for en sikkerhedsskyld havde jeg taget min KX3 og en Mag Loop med på turen.Boede fint ud til Østersøen med frit sigt østpå, men en del bakker mod vest. Havde fået lov til at sætte en fibermast op på grunden, men da jeg ikke syntes, at forholdene først på ugen tegnede så godt, udnyttede jeg ikke denne mulighed. I stedet var der et par dage med fine Es åbninger på 6 M.
Lørdag, inden der kom gæster, satte jeg Mag Loopen op og forsøgte mig lidt på 20M. Det gik helt godt siddende i solen på en stor altan.Jeg havde ikke mulighed for at sætte PCen op, så al logging skete med papir og blyant. Det var en udfordring, men nok sundt at prøve en gang i mellem.
Der var tid til en times tid inden jeg måtte i gang med dages forberedelser. Det blev til en del øst-EU QSOer. Senere lørdag aften fik jeg lejlighed til komme i luften igen. Her var forholdene meget fine. Jeg har sjældent hørt JA stationer så kraftigt. Selv med QRP og en Mag Loop lykkedes det at få et par JA'ere og nogle W'ere. 
Søndag morgen var forholdene meget ringere, men kunne dog fortsat køre en del øst EU, men ingen stationer vestpå. Søndag aften klarede forholdene lidt op. Hørte flere HS stationer med flotte signaler, men de kunne desværre ikke høre mig. Til gengæld kom EU stationer fra DL, F og G samt nogle baltiske stationer fint igennem.
Da jeg hele tiden sad ude, stoppede jeg en times tid efter at fyret på Christiansø var tændt og jeg ikke længere kunne holde varmen.Heldigvis var vejret helt i top, så det var en fin oplevelse. Ikke mindst at opleve, hvor godt man kommer ud, når man er placeret tæt på havet.
Slutresultatet blev 178 QSOer og 3 dubletter (her savner man virkeligt en PC-logger) 226 points 167 WPX'ere og et pointtal på 37.742.
73 fra Hans Jørgen


More information about the OZ-Contest mailing list