[OZ-CONTEST] OZ0B ARRL DX CW

Søren Kristensen skris at mail.dk
Wed Mar 6 18:17:42 EST 2019


Det er 3die gang jeg deltager i denne klassiker. I 2017 og 2018 var jeg ikke så aktiv, endte med et par hundrede QSOer i hver test. Men denne gang meddelte jeg konen og resten af familien, at far skulle køre radio i 48 timer.... og sådan blev det. Næsten.
Startede kl 0000 og nåede så at køre 1 (en) QSO inden min datter ringede og bedte inderligt om at blive hentet fra en fest i nabolaget. Hm.. afsted afsted i bil og hjemme igen 24 min senere. Og så blev der ellers kørt radio.
Startede med at få kørt nogle Mults ind på 160m, tænkte at de kunne være gode at have senere. Og så blev der ellers vekslet mellem 80m og 160m resten af natten. Sluttede af med 40m kl730z-830z og så i seng.
Op og igang kl 1100z. Masser af liv i 20m, Fritzel 3 elm med beamretning 305 grader og 500W, nu kører det.
1344z kommer der liv på 15m. Ja, liv er måske så meget sagt, alle stationer ligger med 0-1 s-grader men svarer pænt når jeg kalder dem. 35 stykker i loggen - det lunede. Videre det går på 20m og senere på aftenen afløser 40m vertikalen indtil midnat. Belært af tidligere erfaring (blackout med hovedet på tasteturet) tager jeg her en lur på 3 timer. Op igen og køre 80m og tilsidst 40m indtil sengen kalder for alvor kl 0823z.
Jeg benytter live-score funktionen i N1MM og det gør min gamle ven og mentor Jørgen 8AE (OV3X) også. Jeg har indtil nu holdt en god afstand ned til ham, men burde have at vidst det var en stakket frist. Da jeg starter op igen efter middagsluren, kan jeg se at han er "on the move". Den gamle ræv kan sgu endnu. Stille og roligt æder han sig ind på mig.... og ved spisetid søndag aften bliver jeg overhalet.... For s.... da, det skal være løgn, tænker jeg. 40m er det eneste sted jeg kan finde nogle point. Jeg skyder på alt hvad der rører sig og går til sidst højt op i båndet (7080KHz) og kører RUN. Det giver pote. Jørgen sakker bagud igen, han har tilsyneladende fået nok af at drille mig, og jeg slutter med et lille forspring kl 2355.

Puha jeg var træt. Ikke mindst dagen efter da vækkeuret ringede kl 630 og jeg skulle op på arbejdet. Tager en fridag næste gang.

Resultat af anstrengelserne, Unlimited HP, claimed score:

Band    QSOs    Mults
160       42        20
80        130        32
40        163        38
20        309        55
15        67        22
10        0            0
Total:    711     167    Total Score 356,211

Gear: FT1000D(a damn fine rig), Ameritron ALS-600, FB-33 Yagi for 10-15-20m, Verticals for 40m, 80m and 160

OZ0B / OZ1ISY / Søren



More information about the OZ-Contest mailing list