[OZ-CONTEST] OZ0B Stew Perry (Spring Stew) LP NON-assist
Søren Kristensen
skris at mail.dk
Sun Mar 10 17:39:18 EDT 2019
Det var så årets første Stew Perry contest eller rettete det officielle navn:
Stew Perry Topband Distance Challenge (160 meters CW only)
Se den er jo lidt for sig selv:
1. Exchange er locator grid square, feks JO45. Så får man 1 point for QSOen og for hver 500 km 1 ekstra point. Sådan lidt VHF/UHF test agtigt. Og hvis modparten er LP eller QRP får man ekstra ponts. Sjov ide.
2. Hvis man er LP station multiplicerer man sit slutresultat med 1,5. Den var ny.
3. Man kan som SO kun deltage som Non-assisted. Uha da, det er ikke sjovt for sådan en som mig,der elsker mit DX-cluster. Og Reverse Beacon Network. Men, det er faktisk fint nok, når man er kommet igang. Så lærer man også at LYTTE båndet ordentligt igennem. Så, hatten af for jer der kører Non-assisted til dagligt.
Jeg var klar til start kl 1500Z men havde vist lige glemt at det var 160m der skulle køres. Så måtte pænt vente indtil kl ca 1700 før der kom liv i båndet. Havde ikke helt kalkuleret med at dagene (solens oppe-tid) var blevet længere. Nå men det gik stille og roligt igennem natten. Slet ikke det samme slagsmål som CQ160m. Her var ingen panik, alle fik vist kørt dem de skulle køre. Og amerikanerne kom som bestilt kl2345, dejligt med nogle fede point til loggen. Det blev lidt sløvt ved 2 tiden, så der måtte jeg kapitulere og snuppe et par timer på sofaen..... Det så ikke ud til at jeg havde misset særligt meget, da jeg kom tilbage. Amerikanerne kom (som bestilt) tilbage kl 0530, jeg fik sågar ZF9 og PJ2 i loggen.
Kl 0700Z blev alting pludseligt stille. WHAT?? Er antennen væltet? Kiggede ud af vinduet og måtte konstatere at solen var stået op.... Snydt igen. Troede festen ville vare til kl 8 eller 9. Men nej, det var slut for denne gang. Den eneste jeg kunne høre var Mr OZ7YY der kaldte CQ. Ham havde jeg hørt alle steder hele testen igennem. Godt gået Finn - sover du aldrig??
Total antal Qs blev 119 stk. Det giver 765 meget teoretiske point, da alting ændrer sig når alle logs bliver kørt igennem maskinen og bonus points bliver fordelt. Det var såmænd fint nok, jeg hyggede mig og fik ingen sved på panden - selv ikke når jeg kørte RUN.
Og så bliver det Russian DX i næste weekend, Vi høres/køres måske ved.
73 Søren
More information about the OZ-Contest
mailing list