[OZ-CONTEST] ES Open OZ0B SO HP CW
Søren Kristensen
skris at mail.dk
Sun Apr 19 15:43:12 EDT 2020
Der var 3 contester i denne weekend, der havde min opmærksomhed. Så nu skulle der prioiteres.
CQMM DX er en World Wide contest der løber over 39 timer. Den havde jeg ihvertfald ikke tid til at deltage i.
YU DX contest varer så kun 24 timer, men jeg havde en masse hus/have opgaver, jeg blev nødt til at ordne for husfredens skyld, så det var heller ikke realistisk at deltage her.
Men, så var der ES Open HF Championship. Start lørdag morgen kl 5 UTC og slut kl 9 UTC. Det lød ikke helt tosset. Afvikles på 40m og 80m og det gælder, for "world-stations", om at køre ES (Estland). Den løber over 4 perioder på 1 time hver og når en ny periode starter, må man køre de samme stationer igen. ES1-ESØ præfikser er multipliers. Så, hvor galt kan det gå? Den skal prøves, tænkte jeg. Der var endda lavet en speciel UDC fil, så N1MM logprogrammet kunne bruges.
Så op kl 6.30 lokal tid, lave kaffe og franskbrødsmadder og så ned i schacket og gøre klar.
Og så gik det ellers derudaf. Der var fine forhold på 40m og fornuftige på 80m. Det var helt klart en S/P contest. Prøvede RUN adskillige gange uden held. Det gjaldt bare om at få kørt noget i en fart, så jeg fordelte tiden nogenlunde imellem de 2 bånd, men der var lidt mere hul igennem på 40m.
Der var godt gang i den og seriøs pile-up på alle ES stationerne, specielt når en ny periode startede selvfølgelig. Jeg fandt en god rytme at køre i, der gik ud på hele tiden at have næste "mål" liggende i VFO B, mens jeg kæmpede i pile-uppen på VFO A. Jeg kunne holde 25 QSO/time hele testen, så det var ikke helt tosset.
Efter testen oploader man loggen og her kan man med det samme se "stillingen" ud fra claimed scores. Det er sgu lidt smart, synes jeg. Se evt her: https://esopen.eu/
Faktisk en helt ok contest. Den gav en masse god træning i at bryde igennem pile-ups og det er vigtigt at kunne. Jeg er helt klart med næste år.
Resultat:
80m gav 42 Qsoer / 8 mults
40m gav 58 Qsoer / 8 mults
Der var tilsyneladende ingen ES8 og ESØ stationer med, desværre.
Ialt gav de 100 Qsoer 3200 point, og set i forhold til sidste års test er det et fint resultat. Måske også en OZ rekord??
73 til alle herfra.
Søren OZ0B / OZ1ISY
PS Jeg er spændt (og misundelig) på at høre fra jer der har deltaget i CQMM og YU DX.
More information about the OZ-Contest
mailing list