[OZ-CONTEST] RDAC SO AB CW

Carsten OZ4CG oz4cg at live.dk
Sun Aug 16 13:37:03 EDT 2020


Så er årets RDA-Contest overstået, og det blev en helt anderledes test end planlagt! Takket være vores gode ven Murphy!
Jeg havde planlagt en afslappet S&P tur op og ned ad båndene på jagt efter flest mulige RDA'er, bortset fra børnefødselsdag og kagemand lørdag eftermiddag, og det  begyndte også helt som planlagt.
De første 20 QSO'er kom stille og roligt i loggen i løbet af den første halve time, men af en uforklarlig årsag havde Bill Gates sat sig for, at hans Windows10-program på min computer skulle opdateres lørdag formiddag, så pludselig lukkede den ned og gik i gang med denne opgave!
Jeg kan desværre ikke helt afvise, at jeg måske selv har fået trykket på den tast, der startede processen, men medens jeg i starten regnede med at det nok kunne sluge en halv times tid, måtte jeg kl. 14:30, hvor det var afgang til børnefødselsdagen, konstatere, den kun havde nået40% af opdateringen!

Vel hjemkommet ved 19-tiden var PCskærmen gået sort men ved sluk-og-tænd, kom der liv i den, og N1MM kunne genstartes - alt så fint ud!

Ved midnatstid blev det sengetid, 103 QSO'er, 87 RDA'er og 89.610 point var hjemme (iflg. CQContest.net)

Op igen ved 04-tiden, men ak og ve: Computeren kan ikke starte, og på den fine blå skærm står der, at boot-programmet er beskadiget, men værst af alt er jo, at mine 103 QSO'er ligger gemt godt og grundigt på harddisken et eller andet sted, indtil jeg (forhåbentlig) igen kan få liv i kalorius.
Ingen Cabrillo, ingen adif, ingen rapport!

Det bliver så opgaven de kommende dage...

Men jeg lærte jo så, at man ikke bare skal taste løs, men se godt efter hvad der står på skærmen... :-(

Best 73 Carsten



OZ4CG Carsten

Bornholm Isl.

IOTA  EU-030

Denmark


More information about the OZ-Contest mailing list