[OZ-CONTEST] CQWW 160m CW OZ0B HP SO Assisted

Søren Kristensen skris at mail.dk
Mon Jan 27 16:50:06 EST 2020


Hold da op en test!!
Som jeg tidligere har fortalt, er dette en af mine absolut favoritter. Det er 4. år i streg jeg deltager og det blev en fantastisk contest.

Jeg havde en plan om at være godt forberedt inden start og det lykkedes rent faktisk i år. Min 18m høje Spiderpole glasfibermast, var blevet forsynet med en fornuftig spole i bunden, så den nu kunne køre 1810 til 1880 uden tuner. Det giver en fantastisk frihed til at drøne op og ned af båndet i jagten på de fede multiplier. Det er bare super.
PA-trin kørt i stilling med ekstra blæser, så der kunne leveres 400watt konstant uden problemer. Det burde give 1 s-grad i den anden ende i forhold til low power stationerne. Og jeg havde heller ingen problemer med at komme igennem på noget  tidspunkt. Skønt.
Masser af billig cola med sukker og müsli bars indkøbt. Aftaler lavet med konen omkring kørsel med børnene. Afbud til en nieces fødselsdag (undskyld Nanna...) Og så er vi klar til contest. Jeg havde dog tilkaldevagt i firmaet, men heldigvis ingen udkald i weekenden.

Starten går kl 2200UTC. Hold nu kæft der er knald på. Båndet er HELT fyldt fra 1810 til 1875. Som i HELT FYLDT. Det er bare en vild oplevelse. På med 250hz filter og så bare igang fra en ende af med at køre S/P. Der er rigeligt at lave hele natten og jeg har sovet lidt på forhånd og dette kombineret med masser af cola, gør at jeg uden problemer kører til den lyse morgen (greyline). Nu ved vi jo alle at man skal være vaks omkring greyline. Nogen gange opstår der fantastisk forhold for DX og andre gang sker der ikke en disse. Lørdag morgen opstår magien lige pludseligt. Efter en halv sløv morgenstund åbner porten sig til mellem-amerika kl0704. Først ryger MD2C (Isle of Man) i loggen som multiplier. Nå ja, det er da en god afslutning på natten, tænker jeg. Men så kommer de dyre drenge på banen. N4XD, P40AA, XE2X, W2GD, NA8V og til slut PJ2T.... Alle kørt inden for en halt time og alle multipliers. Manner det var fedt. Ud af kroppen oplevelse, næsten.

Ind i seng, sover nogle timer, daske rundt og lave lidt pligter og så igang igen. Men, der var ikke helt så meget knald på lørdag nat og klokken 0400 gik jeg kold... Kunne ikke holde øjnene åbne. Lavede en masse indtastnings-fejl i N1MM. Så kan man lige så godt sove et par timer. Checkede www.cqcontest.net og kunne konstatere at jeg havde et stort forspring iforhold til Jørgen OZ8AE, så der var fred og ingen fare. Han havde ikke været aktiv i lang tid, så den gamle ræv sov sikkert trygt.....
Jeg hopper i soveposen (i radiorummet) og vågner 2,5 timer senere. Klar til at lure på evt godbidder i greylinen. Får gnedet søvnen ud af øjnene og kigger på cqcontest. WHAT??? Jørgen har indhentet mig!!! Hvad sker der lige?? Han må været stået op da jeg gik i seng og nu ligger han lige efter mig. Inden jeg når at sunde mig, bliver jeg overhalet. Helt ærligt, mand. Det skal være løgn. Jeg starter en RUN op, mens jeg spiser en müslibar og bæller en lunken cola. Jeg kører herefter RUN i 2,5 timer indtil solen stopper festen og herefter holder jeg heldigvis føringen resten af testen. 

Søndag aften er en sløv affære. MASSER af stationer der er kørt før, så S/P bliver opgivet. Kører RUN de sidste par timer, med 2-5 min imellem Qsoerne. Gab gab gab. Pludseligt kan jeg se at jeg nærmer mig de gyldne 1000 Qsoer. Wow, det er vildt. Havde satset på 7-800. Og jeg nærmer mig også magiske 500.000 point. Men der er kun 20 min tilbage af testen, så det vil kræve en multiplier at nå det. Og dem er der ingen af overhovedet. Kun T6AA der ligger og kører Split (FY FY det gør man altså ikke i en contest) og ham har jeg spildt en masse tid på i forvejen. QSO nr 999 kommer i loggen. Så sker katastrofen. Der opstår tumult på min RUN frekvens. Jeg tøver for længe og mister min frekvens.... En fyr springer ind og begynder at kalde CQ inden jeg når at starte op igen.... For fanden da... Og hvem er det lige??? OZ8AE selvfølgelig!! Det er simpelthen for meget, he he. 
Nå, men pyt, med 15 min tilbage burde jeg kunne nå at finde en mere at køre. Og jeps, SP3ZHP og UA9QM ryger i loggen og så er vi over 1000 Qsoer, JA TAK. 
Men hov, hvad er det jeg ser på clusteret? TF3SG (MULTIPLIER!!!) er meldt 1khz fra UA9'eren som jeg lige har kørt!!! Han har allerede en kæmpe pile-up, men det skal prøves. Sender mit call 2 gange og så siger han sgu OZ? Han får call en gang til og nu holder de andre kæft mens han sender: OZ0B GE OM FB UR 59940. Se det er jo her at det løber koldt ned af ryggen på en, mens man sender rapporten til ham. Vildt!! Gad vide om man kan få sådan et kick af at køre FT8?? Tror det næppe...

Så var det slut. 24,5 timer i stolen. En FANTASTISK TEST. Glæder mig allerede til næste år.

Tak til alle OZer, tror jeg fik kørt alle jeg hørte eller så på clusteret.

Final Score: 1004 Qs   -  23 states / prov   -   69 DXCC  ialt 505.724 claimed points

73
Søren OZ0B / OZ1ISY





More information about the OZ-Contest mailing list