[OZ-CONTEST] WPX CW OZ0B SOABHP Assisted
Søren Kristensen
skris at mail.dk
Mon Jun 1 16:56:27 EDT 2020
Nå, så er der efterhånden blevet stille inden i mit hoved, efter 2 døgn med streger og prikker......
Jeg deltog første gang i denne contest i 2018. Det var i starten af min contest-karriere, så de 400 Qs var et fint resultat.
Næste gang var sidste år, hvor jeg fik chancen for at køre "rigtig" contest sammen med holdet på OZ5E. Der kom en del flere Qs i loggen...
I år måtte jeg stå på egne ben, så der skulle som vanligt, laves en go plan og en realistsk målsætning. Planen blev meget hurtigt ændret men målsætningen holdt.
Jeg regnede med at køre 40-80-160 om natten, 10-15 formiddag+eftermiddag og så 20 midt på dagen, men indså lynhurtigt at båndene ikke opførte sig som de plejer.... De fine forhold vi har haft på 10 og 15 på de seneste, viste sig at blive endnu bedre. Ja, nærmeste fantastiske!!
I seng kl 20UTC (alle tider er i UTC) og sove 4 timer inden contest start. Ikke noget med at drikke snaps her... Og så op og i gang.
Der var bare liv alle vegne, så afsted det gik over stok og sten. Fuld knald på 40m hele natten med S/P,med afstikkere til 160 og 80 og 20. Masser af mults i loggen. Man skal lige vænne sig til at det første døgn er næsten alle Qs en multiplier. Det er godt for moralen, hi hi. Der var ingen problemer med at holde 40-50 Q/timen, som jeg havde sat som målsætning (altså hele testen igennem).
Kl 730 var festen på 40 forbi og en ny startede på 10meter. Ja, 28Mhz, kan i huske det bånd? Når de gamle Oldtimere fortæller røverhistorier om at de har kørt over 10 meter FM repeatere i USA, så begynder jeg at tro på det nu....
Festen fortsatte på 15m og da 20m åbnede kl 900 var der efterhånden nok at se til. Når der var tyndet ud i det ene bånd, skiftede jeg til det næste og fortsatte. Kørte lange Runs på 20 og kl 1700 kunne jeg bare fortsætte på 40m. Fantastisk.
Lørdag nat blev tilbragt på 40 og 80m med masser af aktivitet. Søndag startede 10 og 15 op igen allerede kl 0600.... Hvad sker der lige her???
Kl 1030 efter en 2 timer lang Run på 20m med 200 Qs var det tid til et bad og noget tiltrængt brunch. Og så skulle der en ekstra hynde i operatør stolen. Jeg var efterhånden godt øm alle vegne....
Så tikker der selvfølgelig et vagt-udkald ind på mobilen. Det var ikke lykkes mig at bytte min tilkaldevagt, så jeg skulle på landevejen med firmabilen. For satan da også. Afsted til Hadsund og retur igen. 5,5 timer kostede det. Jeg havde (selvfølgelig) lavet en plan for hvornår jeg skulle hvile/sove/spise i løbet af de 48 timer. Den blev hermed ødelagt, men hvis jeg kørte resten af testen uden pause (8 timer) så det ikke helt skidt ud. Så det gjorde jeg så.....
Da jeg startede op igen kl 1630 var der fuld hammer på igen. Lagde ud med en 1 time lang Run på 15m (!). Det er første gang jeg prøver det. Der var forhold alle vegne hen. Virkelig mærkeligt. JA, VK, W, PY, OY, FY, HC og en masse EU'er kom i loggen. Det var sgu en ud af kroppen oplevelse.
Og så ellers over på 20m. Masser af Syd og Nordamerika. Og Canada. Ja, tak siger jeg bare.
Ikke glemme 40m, så her skiftede jeg over kl 1930 og fik en 1,5 times Run i loggen. Du godeste, bare alle contester var lige som denne, tænkte jeg.
Nu var jeg blevet træt. Rigtig, rigtig træt. Kørte S/P på 80-40-20. Ja, selv 160 fik et skud. Men det blev ikke rigtigt til noget og min Q rate faldt og faldt. Alle de røde lamper begyndte at lyse i N1MM's rate-måler, så nu måtte der ske noget.
DX cluster meldte god aktivitet på 20m fra USA, så den gamle Fritzel Yagi måtte på arbejde igen. 290 grader beamretning, 500 watt og så prøver vi at få Run igang.
kl 2249 var der bid. NS2N fik 599/1444 og så skal jeg lige love for at der kom kunder i butikken.... Næsten udelukkende US stationer, kom som perler på en snor. Meget diciplinerede, ligesom JA stationer. Ingen skubben i køen, alle ventede pænt på deres tur. Nu var mit QSO mål på 1500 Qs kommet indenfor rækkevidde.
Det blev ved indtil 2359 og så indtrådte det magiske øjeblik, når alle bånd det ene øjeblik er et stort kaos med hundredevis af CQ TEST'er, det næste øjeblik bliver helt musestille. Wow mand, tænker man så. Du klarde den sgu - igen.
Der var jo som sædvanligt en god fight på www.cqcontest.net , sideløbende med contesten. Ca 30 skandinaviske stationer var logget ind i denne contest. Alle mine faste "legekammerater" var logget på og det viste sig hurtigt at OV3X, den gamle contest-løve, stadig var i topform. Jeg kæmpede virkelig for at komme op på siden af ham, men hver gang jeg nærmede mig, trådte han lige så stille på speederen...... Så det kunne jeg godt glemme - altså i denne contest.....
Den nye Low-power konge 5Q6EE lagde ud i et fornuftigt tempo. Han var til at holde trit med. Men i sidste halvdel af testen trådte han også på speederen - og han havde sågar turbo på - så han stak simpelthen af fra os. Godt gået, Henning.
OZ3SM havde jeg bedre styr på. Han var så venlig at holde nogle gode lange pauser, så jeg kunne holde lidt afstand ned til ham.
Min målsætning på 2 mill point, 1500Q, 700 mults og 36 timers oppe-tid blev indfriet, dog kun 33 timer i stolen, men det var rigeligt. Det er godt det ikke er hver weekend man skal være igang...
The Result:
Band Qs Mults
1,8 33 27
3,5 108 40
7 563 297
14 624 318
21 128 60
28 68 45
Tot 1524 787
Claimed: 2.509.743 points
73 til alle derude
Søren OZ0B / OZ1ISY
More information about the OZ-Contest
mailing list