[OZ-CONTEST] ARRL DX CW M/S OZ0X
Thomas Andersen
thomas at oz1aa.com
Thu Feb 25 12:10:25 EST 2021
Tak for de spændende indlæg fra ARRL DX CW-testen. Her kommer en lille
rapport fra Palles nye contest QTH ved Store Merløse på Midtsjælland
hvor vi kørte med som M/S med callet OZ0X.
I ugerne op til denne første test fra Palles QTH havde vi haft travlt
med at blive klar. Vi fik rejst en 26 m Titanex vertikal til brug på
160 og 80 meter, og vi trukket coax-kabel til en 2 element 40 meter
beam som allerede var klar på en mastetrailer. Derudover brugte vi en
Optibeam 11-3 tribander på 20 meter.
Indenfor bestod stationen af en enkelt K3S med et Expert 1.5K transistor-trin.
Vi var specielt spændte på at prøve vertikalen på 160 og 80 m og
fornemme forholdene samt støjsituationen på disse bånd - og her var vi
alle meget positive stemt efter testen. Selv uden lytteantenner kunne
vi høre alle som kaldte ind, og signalet lod også til at komme fint ud
- specielt de meget udfordrende forhold med K-index oppe omkring 4 i
hele testen taget i betragtning.
Målet var at slå den tidligere danske rekord i M/S-klassen på 835.000
point sat af OZ7A med Alex på holdet tilbage i 2010. De virkede før
testen som et meget overkommeligt mål, men auroraen satte fra starten
af testen en dæmper på alt. 80 m og 160 m gik fornuftigt nok, men på
40 m skulle vi helt hen til de sidste par timer af testen før vi kunne
få noget som helst run i gang. En stor skuffelse. Lidt bedre gik det
på 20 hvor lørdagen var OK med fint run henover eftermiddagen. Søndag
kom der dog aldrig gang i sagerne, og på et tidspunkt så det svært ud
at nå den danske rekord. Heldigvis åbnede 40 som sagt endeligt de
sidste par timer hvilket gav et tiltrængt boost til vores score. Dette
var en contest som belønnede de tålmodige.
Der er lagt et par billeder af antenner og QTH på https://www.qrz.com/db/oz0x
Planerne er store fra Palles QTH - vi vender stærkt tilbage :-)
73,
Thomas OZ1AA
ARRL DX Contest, CW - 2021
Call: OZ0X
Operator(s): OZ1AA OZ1ETA OZ7AM
Station: OZ1RH
Class: M/S HP
QTH: OZ
Operating Time (hrs): 48
Summary:
Band QSOs Mults
-------------------
160: 145 32
80: 412 42
40: 358 45
20: 887 56
15: 0 0
10: 0 0
-------------------
Total: 1802 175 Total Score = 944,475
Club: Danish DX Group
Comments:
First test from our new contest site an hour west of Copenhagen at the QTH of
Palle OZ1RH. During the weekends leading up to the contest we had installed a
new Titanex vertical for 160 and 80. Taking the aurora into account we are happy
about the performance on those bands. 40 was another story - very difficult to
get any run going until the last hours of the contest.
All in all a promising start despite the very challenging conditions. We will be
back!
73,
OZ1AA, OZ1ETA, OZ7AM
---
http://www.cyclingtheglobe.com
More information about the OZ-Contest
mailing list