[OZ-CONTEST] UKEICC SOAB HP CW OZ0B
Søren Kristensen
skris at mail.dk
Sun Jan 24 11:23:51 EST 2021
Det var så årets første contest. Lidt sent, men nu er jeg da igang...
Havde ikke deltaget i denne contest før, så jeg var lidt på bar bund i forhold til taktik og målsætning. Efter research på forrige års resultater og selvfølgelig OZ2I's fantastiske værk OZ Contest Rekorder, satte jeg 575 Q's, 175 Mults og 175.000 point som et realistisk mål. Jeg valgte desuden at deltage i 12-timers katagorien, da jeg havde behov for lidt sofatid / familietid i denne weekend.
Et skema med operatør-tid og båndplan blev fremstillet, så der var lidt styr på tingene. Der er ikke noget værre end at "glemme" et bånd eller endnu værre, løbe tør for operatør-tid til sidst i testen.
Igang på 20m kl 15UTC. Jagtede Mults som jeg plejer i starten af testen. Det gik noget trægt. Fik rimelig med DXCC Mults, men UK/EI var der stort set ingen af. Kørte lidt RUN men, der var ikke meget respons. Sluttede af med ZD7BG kl 1800 og så var der pause.
Igang igen på 40m kl 2000. Det var samme billede, masser af DXCC Mults og US stationer, men langt imellem UK/EI desværre. Skiftede til 80m kl 2230 og her begyndte UK/EI at komme. Der var fin aktivitet på båndet og jeg kørte en god RUN på 1 times tid. Jeg havde planlagt en pause kl 2300 men besluttede at køre videre på 40m da der var god aktivitet. I seng kl 0111.
Op igen og klar til sidste omgang kl 0815. Støvsugede lidt på 40m men kunne se at 15m var åbent, så der blev jagtet Mults den næste times tid. De sidste par timer var der "fri leg" på alle bånd og jeg fik høstet en del UK/EI Mults, det pyntede godt på scoren.
Der var god deltagelse fra OZ kunne jeg se på OnlineScore og Reverse Beacon, tak for point til OZ8AE og OZ4CG.
OZ3SM gav den virkelig gas, ham var der ingen OZer der kunne matche denne gang. Flot resultat!!
På minus siden havde jeg en del bøvl med N1MM til at starte med. Fik hele tiden fejlmeddelse om "stack overflow". Efter flere genstarter af N1MM og PC, holdt det heldigvis op.
Havde også problemer med tastning af mit PA trin. Det har drillet periodisk men denne gang var det helt galt. Kørte derfor uden PA det meste af tiden. Mener at have lokaliseret fejlen til TX relæet i min radio. Nyt relæ er indkøbt, nu skal det "bare" skiftes....
Men målsætningen holdt. Masser af Mults og point, men ikke nok QSOer, da jeg desværre gik i S/P fælden for ofte. Der er plads til forbedringer som man siger.
Band Qs DXCC DIS
3,5 136 34 28
7 213 40 44
14 125 32 20
21 31 17 5
28 1 1 0
Total 506 124 97
Claimed 269.178 points
73
Søren OZ0B / OZ1ISY
More information about the OZ-Contest
mailing list