[OZ-CONTEST] WAG OZ0B SOAB HP CW

Søren Kristensen skris at mail.dk
Mon Oct 18 15:44:35 EDT 2021


Worked All Germany  2021

 

Det er 4. gang jeg deltager i denne contest, så det er efterhånden blevet en
klassiker her på stationen. En klassisk national contest hvor det er
tyskerne der skal jages. DL må køre DL + resten af verden, men vi andre må
kun køre DL. Det er afgjort en S/P test, da tyskerne får rigeligt i kassen
ved at køre RUN. Men de skal jo også ud og jage multipliere indimellem, så
det er faktisk muligt af får en RUN i gang i kortere perioder.

 

Sidste år lykkedes det mig at sætte OZ rekord i LP. HP rekorden var ikke
meget større, så den besluttede jeg mig for at udfordre i år. 500 QSOer /
110.000 point og 25QSO/timen blev der skrevet på sedlen. Så var målsætningen
fastlagt.

 

I gang kl. 1500GMT. Som forventet var der ikke meget gang i 20m og slet ikke
på 15m. Så inden længe skiftede jeg over på 40m. Der var heller ikke den
store fest her, måtte jeg konstatere. Så det kneb med at holde de 25Q/time,
som planen dikterede. Ved 18-tiden åbnede 80m så nu begyndte det at give
nogle QSOer i loggen. Små RUNs kunne det også blive til, men efter 10-15 min
ebbede det ud hver gang. 

 

Efter kl 0100 begyndte det at blive meget stille, så jeg snuppede en time på
madrassen. Op og snuse kl 0200, men det gav kun 2 QSOer, så ned i soveposen
igen. Op kl 0300, der var helt tomt på Band-map / cluster, så jeg hoppede i
posen igen. Op igen kl 0400 og nu var der ved at være liv på 80m igen. Ind
og lave en kande kaffe og så var jeg klar til en ny dag. De næste timer blev
en blandet landhandel. Jeg hoppede rundt på 15-20-40 og 80m. Det gav en del
multipliers men QSO raten var faretruende lav. Nu måtte der gerne snart ske
noget.  Ved 0700 tiden dukkede konen op med det store engelske morgenbord
(!) og samtidigt åbnede 15m op. Solen brød frem - en herlig morgen!! 15m gav
masser af multipliers og nu rundede jeg 120.000 point, så rekorden burde
være hjemme. 

 

QSO raten sneg sig op over 25Q/timen igen og 15m blev bare ved at give
multipliers. Selv 10m ”åbnede” sig på klem ved 1230-tiden og der var stort
set alle QSOer multipliers, så nu rykkede jeg for alvor. Til forskel fra
sidste år, var der god aktivitet de sidste 3 timer. 15-20 og 40m var i god
form, som man siger. Til sidst var det slut og jeg endte langt over
målsætningen. Sikken en optur. Alle mine fix-punkter (antal QSO + mult pr.
bånd) blev vinget af. Det lykkedes mig faktisk at køre samtlige 26 DOKs
(tyske distrikter = multipler) på 80-40-20 og 15 meter. Det er sgu vildt,
det har jeg aldrig prøvet før.

 

Der var ikke mange OZ’ere på Online scoren. Der var i det hele taget ganske
få skandinaviske stationer. Lidt ærgerligt. Jeg havde ellers forsøgt at
lokke mine sædvanlige legekammerater med, men der var ikke nogen der for
alvor havde taget udfordringen op. Og dog, jeg kunne se at OZ1AAR lige
pludseligt rykkede helt vildt søndag morgen. Mon ikke han går efter at
snuppe OZ rekord i LP?? Det bliver spændende at se hvad fintællingen siger.

 

Nå, men jeg er selvfølgelig meget tilfreds med resultatet. Som tidligere
nævnt, var der god aktivitet hele testen igennem. Forholdende var over
middel, vil jeg sige. Jeg håber virkelig at det er tegn på at vi går mod
bedre tider. Det er virkelig fedt når 15 og 10m giver noget.

 

The Claimed Score:

 

Band                   QSOs                  Mults

3,5                       268                      26

7                           226                      26

14                        98                        26


21                        43                        26

28                        8                           5

Total                   643                      109

Score                  210.261

 

73 Søren OZ0B / OZ1ISY

 

PS: Husk der er Temadag i Odense på lørdag. Temaet er CONTEST!! Check
programmet på www.edr.dk <http://www.edr.dk>  . Der er stadig få pladser
tilbage. Ses vi??

 

 



More information about the OZ-Contest mailing list