[OZ-CONTEST] JIDX CW OZ0B 21Mhz
skris at mail.dk
skris at mail.dk
Mon Apr 11 16:36:38 EDT 2022
JIDX CW 2022
Min plan var som tidligere år, at starte på 20m og så holde øje med 40m, i det tilfælde at det skulle åbne sig.
Men ved contest start var der 0 (nul) japanere på 20m.... Hm... jeg fiskede en enkelt på 15m med møje og besvær. Det lovede ikke godt, men jeg besluttede at gå en tur med hundene og så vende tilbage til radioen.
1 time senere var der begyndende aktivitet på 15m, men stadig intet på 20m. Jeg kunne se på Reverse Beacon at der blev spottet masser af JA's i øst-europa, så jeg satte mig tilrette i stolen og begyndte at fiske lidt japanere ud af støjgrænsen.
Ja, ja da. Stille og roligt åbnede 15m og efter kl 900 UTC kom der lidt skred i tingene. Jeg kørte Run på VFO A og S/P på VFO B og det gav faktisk en QSO hver 5-10 min. Det gælder om at have tålmodighed i disse DX contester, ligesom i Oceania DX. Jeg besluttede at skifte fra All Band til Single Band 15m, det var vist her tingene skete i denne contest.
Ved 13 tiden var det slut. 15m lukkede ned for i dag. Jeg håbede på at det ville gentage sig næste dag, men ak der var kun ganske få stationer på 15m, så ingen point høst her.
Så det var en af de nemme tester, det var såmænd fint nok.
Band 21 Mhz
Qsoer 46
Mults 23
Score 1058 point
73 herfra
Søren OZ0B / OZ1ISY
More information about the OZ-Contest
mailing list