[OZ-CONTEST] OZ1HQ 40m CW
skris at mail.dk
skris at mail.dk
Tue Jul 12 16:34:58 EDT 2022
OZ1HQ 40m CW @ OZ5E
Igen i år havde Nils Bo (OZ1ETA) arrangeret at der skulle køres HQ test fra Hønsehuset i Stjær. Vores lille team på 40m CW bestod i år af OZ1ETA, OZ1ISY og OZ2I. Med på sidelinjen havde vi som sædvanligt OZ1JUX der sørgede for PC opsætningen og teknikken. Han skulle iøvrigt også køre 80m SSB fra Hønsehuset.
Et Zoom-planlægningsmøde tidligere på ugen gjorde, at vi havde godt styr på tingene, da vi mødtes lørdag formiddag. Andrew OZ1XJ hjalp med at få styr på de sidste ting inde han forlod os ved middagstid. En lavthængende dipol blev opsat og via en StackMatch blev den koblet sammen med vores 4 elm Yagi, der sidder højt oppe over shacket. Sammen med Hennings K3'er og det fuldautomatiske A2000 Acom PAtrin, var vi igen i år rigtig godt kørende.
En hurtig frokost blev indtaget mens strategien blev lagt. Den var meget simpel. 2 timers skift og så kører vi bare RUN-RUN-RUN i 24 timer.
Som sædvanligt er OZ2I første mand i stolen. Henning er rigtig god til at køre Run, så der bliver bare skovlet noget ind i loggen. Det er vigtigt at komme godt fra start og det kommer vi! Der er god aktivitet og jeg sætter mig i stolen som nr 2. Kalder CQ 1 gang og så kører jeg bare mindst 120 Q/timen de næste 2 timer. Det er bare fedt!! Der er bare ikke noget bedre end at være den de alle vil køre. Nils Bo kommer på banen som nr 3 og festen fortsætter. Ja tak!! Som traditionen byder, holder vi en pause, mens der er fællesspisning af rigtige mande-pizzaer. Masser af chili, hvidløg og peperoni. Og en enkelt øl.....
Herefter kører contest-maskinen bare. Køre radio - sove - drikke kaffe - hyggesludder - hele natten igennem. Der er godt aktivitet indtil sidst på formiddagen. Så begynder raten at komme under 45 Q/timen, men det betyder bare at man har overskud til at sludre med de andre, mens man kører tyskere i loggen. Den sidste times tid starter oprydningen af stationen, mens Nils Bo støvsuger båndet for de sidste point.
DL0MGD køres kl 1159 UTC som den sidste og så er det overstået. Endnu en HQ test er vel overstået i gode venners lag.
Foreløbigt resultat:
1310 Qsos
4460 Points
28 ITU Zones
44 HQ stations
Claimed score 321.120
73
Søren OZ1ISY
More information about the OZ-Contest
mailing list