[OZ-CONTEST] EU DX Contest 2023 - SOAH // OZ3SM

Stephan Muller stephanmuller1111 at gmail.com
Sun Feb 5 19:17:17 EST 2023


Jeg har glædet mig til denne contest, for der er i den grad tale om en
contest med mange gode elementer, der alle øger motivation for operatøren.
Hvorfor er denne contest lidt sjovere end mange af de lands-baserede
contester man kan deltage i.
Jo, i denne contest er Multiplier systemet udformet sådan, at der er tale
om ca. 250 multiplier muligheder for en QSO med en amatør i et EU-land
bosiddende i et Distrikt/Region.
Det er ca.10 gange flere distrikt-multiplier muligheder end en
landebaserede contest.
Også Point systemet giver maks. point på 10 til en QSO med en station i et
EU-land.
Det betyder at alle amatører i et EU-land er meget eftertragtede, hvilket
betyder mange kaldene stationer og mere sjov under QSO-afviklingen.
Stationen den samme som altid: Elecraft K3/P3 med 600 W til en 80m
vertikal Loop på de lave bånd og Hexbeam 10 m up på de høje bånd.
På online-serveren kunne jeg se at Søren, OZ0B, havde valgt at køre 80 m HP
kategorien, og Henning, OU2I og Jørgen, OV3X, var på All Band Low , så jeg
var til en afveksling helt alene på All Band HP kategorien fra OZ-land.
Der var rigtig gang i QSO-afviklingen pga. ovennævnte forhold
(Multipliers-Point), med mange lange runs på alle bånd. Mange gode
eksotiske stationer kaldte ind såsom: CX2AQ, HS0ZNV, VR2CO, YB9ELS, 9M6NA.
Tak til OU2I, OV3X, OZ0B og OZ1AAR for QSOer. Jørgen fandt mig på 5 bånd.

Efter  13 timer i sadlen meldte N1MM:
Contest: EU_DXC
 Band     QSOs     Pts  Sec     DXc   Pt/Q
   1,8            72     638     48      29      8,9
   3,5          230    1940   102     34      8,4
     7           216    1758     92     40      8,1
    14          262    1994     97     43      7,6
    21          185    1296      73    45      7,0
    28            47      354       25   23       7,5
 Total        1012    7980     437  214     7,9
Score:     5.194.980
1 Mult = 1,6 Q's

Vy 73  OZ3SM, Stephan


More information about the OZ-Contest mailing list