[OZ-CONTEST] OKOMDX OZ0B SOAB LP
skris at mail.dk
skris at mail.dk
Sun Nov 12 15:18:24 EST 2023
OKOMDX 2023
Lørdag aften, klokken er 20.00 lokal tid og aftensmaden er overstået. Konen er i byen med veninderne og jeg er alene hjemme. Overvejer at smide mig på sofaen foran fjernsynet, men kommer i tanke om at der er OK-OM contest i denne weekend. Valget er ikke så svært, ned i radiorummet og starte N1MM op. Der er god aktivitet og jeg spotter endda nogle OZ’ere på Online-scoren. Jeg beslutter, at der ikke er grund til at køre High Power, så langt er der heller ikke til OK/OM land. Det går også ganske fint med 100W, alle svarer mig når jeg kalder.
Jeg kan se i mine notater fra tidligere tester, at det ikke nytter at køre RUN. Jeg forsøger alligevel, men må sande at ingen (SLET INGEN) svarer mig, selvom at jeg kan se på Reverse Beacon at jeg kommer ud i hele EU. Ok, så går vi da bare i S/P mode.
Jeg starter med at støvsuge 20 meter og fortsætter herefter på 40 og 80. Det går over stok og sten, der er masser at lave. Jeg opdager pludselig en smart ting: Nu da jeg ikke bruger PA-trin og har en 2 bånds 40/80m GP, kan jeg skifte imellem de 2 bånd uden at ændre på noget. Så jeg lægger begge bånd i Band-Mappen og kører på denne måde S/P på 2 bånd samtidigt. Det hæver QSO-raten, skal jeg lige hilse at sige! Min 160m antenne er ikke kommet op endnu, så jeg havde ikke mulighed for at køre dette bånd desværre.
Omkring 0045 DNT er der ikke mere at komme efter og jeg går i seng. Op igen ved sol-opgang, (HUSK at man må ALDRIG misse en Greyline i en contest) og så i gang igen. Kører en masse Mult på 40 og 80m. 20m begynder at åbne sig men jeg skal desværre en tur til Århus, da jeg har tilkaldevagt i Firmaet i denne weekend. ØV-øv, jeg kunne godt have tænkt mig at køre 20 og 15m i løbet af formiddagen, men sådan blev det ikke denne gang.
Band QSOs Pts CNT
3,5 83 83 62
7 84 84 57
14 17 17 17
Total 184 184 136
Score : 25.024
73 de OZ0B / OZ1ISY Søren
More information about the OZ-Contest
mailing list