[OZ-CONTEST] OZ2I @ EI8X - CQWW CW M-1 LP
OZ2I Henning
ha at oz2i.dk
Tue Nov 26 18:10:40 EST 2024
Hej
Det var en spændende weekend med CQWW testen.
Jeg var inviteret til Irland af EI5KF (OU5KF) Gerard for at være med til at
lave en ny Irsk rekord i kategorien MS LP. Ligeledes havde Gerard inviteret
Colin MI5I fra Nord Irland, så vi var tre operatører.
Gerard og Derek EI2095 (SWL) har haft travlt den sidste månedstid med at
gøre alt grej funktionsdueligt og finjusteret alle antennerne.
Antenner består af:
1 stk OB 17-4 holdt oppe i 25 meters højde af "The Monster", en 16 tons
tung dieseldrevet lift.
1 stk OB 15-4 ligeledes i 25 meters højde på toppen af "The Beast", en 10
tons tung lift.
1 stk 3 elm beam 10-15-20m i ca 15 meters højde monteret på det mobile
shack.
1 stk Fan dipole 80-40-20m.
1 stk Four-Square til 80m.
1 stk 27m høj inverted-L til 160m.
1 stk faset Beverage med omskifter til 4 retninger.
1 stk 3 elm vertikal til 80m.
1 stk VG-640 vertikal
Som I sikkert kan forstå, har Gerard en stor grund - som er et nedlagt
husmandssted 10 km udenfor Mitchelstown.
Du kan finde ham på Google Map - søg efter P67 TC78 og du kan endda
sætte "den lille mand" ned på vejen lige udenfor. Der er dog ikke meget
antenne at se. Grunden ser sådan ud:
https://oz2i.dk/sh5/2024-CQWW-EI8X/BILD/P67-TC78.jpg
Inde i shacket var der
1 stk Elecraft K3 = Mult stn
1 stk Elecraft K3s = RUN stn
og så var der alskens udstyr som jeg ikke kunne finde ud af at bruge.
Microham keyers, StationMasters, Bandfilters, Antenne switches og meget
meget mere...…
Nå, men jeg brugte Elecraften og antenneomskifteren og så lod jeg Gerard om
at indstille alt det andet grej.
Jeg havde lavet en vagtplan med 4-timers skift mellem RUN MULT PAUSE og
den virkede udmærket.
Gerard startede på RUN og jeg startede selv ud med at køre MULT - og der
var rigtig dejligt travlt ved MULT stationen i de første 10-12 timer, så
begyndte det at blive svært at finde nye MULTS.
De sidste 30 timer var det om at finde de svage MULT stationer og kalde på
dem i lang tid. Spændende at prøve alle fif med både små
frekvensforskydninger og at finde den helt rigtige timing. Og nogen gange
simpelthen bare tæppebanke kaldesignalet ud på frekvensen (med korte
lyttepauser ;o)
RUN stationen kørte konstant i cirka 46 timer. Der var lidt startproblemer
inden Gerard kom i gang men derefter gik det bare derudaf.
De sidste 4 timer kørte jeg RUN og det foregik på 15, derefter 20 og til
sidst 40m hvor jeg fulgte åbningen til USA så jeg kunne få flest 3-points
QSO.
Du kan læse hvordan det gik på https://oz2i.dk/sh5/2024-CQWW-EI8X og
du kan se en lille film på https://www.youtube.com/watch?v=sAT4bz4jOuQ
Tak for QSO med:
OZ5W 80 160 40 20 15
OZ8AE 80 15 20
OZ5UR 80 15
OZ8SW 20 15 80
OZ1CTZ 20 40
OZ8DX 20
OZ1AAR 160 15
OZ1AA 80
OZ4MM 160
OZ1KZX 80 15
OZ7BQ 20
OZ6AGX 15
OZ3ACB 15
OZ8X 15 10
OU4N 15
OX7AM 80 40 10 15 20
OY1CT 10
OY1R 40
Hovedtallene ligner noget sådan her:
4.897 QSO - 152 DXCC - 38 CQ Zoner - CLAIMED > 7 Mill point
Det var en herlig weekend som startede med kraftigt snevejr, afløst af
kraftigt blæsevejr med masser af regn og mandag morgen skinnede solen og
vinden havde lagt sig.
Endnu et godt minde fra en god ContestWeekend.
Mange mange tak til Gerard for den formidable gæstfrihed og den udsøgt
lækre bespisning som sluttede med møre steaks søndag aften.
_____________________
Best 73 de OZ2I Henning
www.oz2i.dk
More information about the OZ-Contest
mailing list