[OZ-CONTEST] SAC 2002 Final Score - Korrekt resultat??

Joergen - OZ0J info at oz0j.dk
Thu Dec 18 20:31:02 EST 2003


Jeg har med interesse læst indslagene omkring SAC 2002. På baggrund af den
store ”fejl”-margin, som OZ1JTE åbenbart har i 2002, så har jeg set nærmere
på Final Score i forhold til Claimed Score. Alle tal er importeret fra
SM3CER’s hjemmeside, så er der fejl i tallene, så burde de også være at
finde på SM3CER’s side.

 

Den komplette statistik kan ses på http://www.oz0j.dk/cw2002stat.htm og
http://www.oz0j.dk/ssb2002stat.htm Statistikken er sorteret ud fra flest
mulige fejl i antal QSO’er, og beregningen af denne procent er 

 

(Antal claimed QSO’er – Antal Final QSO’er) / Antal Final QSO’er * 100 

 

Den bør så give antal fejl QSO’er I forhold til antal godkendte QSO’er.

 

Nu kender jeg OZ1JTE glimrende, også som operatører på CW. Desuden ved jeg,
at OZ1AA er en meget god operatør på CW. Det kan derfor undre mig, at

 

OZ1JTE har en fejlprocent på 16,57%

OZ1AA har en fejlprocent på 3,12%

 

Hed henvisning til OZ 8/2002 side 459, så står der om point givning:

 

Point:

Der gives 2 point for hver komplet QSO med stationer i EU. Der gives 3 point
for QSO med stationer udenfor EU. Samme station må kontaktes 1 (een) gang på
hvert bånd.

 

Som jeg fortolker reglerne, så må det byde, at hvis begge stationer i en QSO
indsender log, så skal der gives point, hvis call og QSO-nr. er logget
korrekt i ens log. Med andre ordre så er det en komplet QSO. Hvis den ene
station ikke indsender log, så må man formode, at den station, der har
indsendt log, har logget korrekt og denne QSO må derfor også give point. Der
står nemlig ikke noget om, at QSO’er med stationer, der ikke har indsendt
log, ikke tæller med.

 

Kommentarer til min statistik og ovenstående er mere end velkommen. 

 

Vy 73 de OZ0J, Jørgen



More information about the OZ-Contest mailing list