[OZ-CONTEST] CQ WW OZ8AE SOABLO CW

OZ8AE J. Christensen oz8ae at christensen.mail.dk
Thu Dec 2 16:42:37 EST 2004


Hej.
Tak for alle indlæg og tillykke med hvad I må have lavet.

Her er mit resultat fra weekenden.

OZ8AE  SOABLP CW

Bånd    QSO    Lande    Zoner
160m    104        38              6
  80m     247       60            13
  40m    165        67            18
  20m    267        84            31
  15m    172        79            29
  10m      66        48            19 

Ialt        1021     376         116 

Score   873.300 points.

Hørte/kørte følgende OZ stationer:
OZ1AA  OZ1BTE  OZ1CBW  OZ1DUG  OZ1LO  OZ3NR  OZ4FF  OZ4UN  OZ5UR  OZ7NB  OZ8ABE  OZ8SW  OZ0JX  OZ0KD  OZ0XX

Aldrig har jeg hørt så mange deltagere fra OZ, men måske også fordi jeg kørte s&p 95% af tiden.
Husk - om I har lyst - også at indsende jeres resultater til 3830 reflektoren. Vi kan lige så godt få OZ på landkortet.
Til 3830 reflektoren indtast jeres resultater via http://www.hornucopia.com/3830score/
eller via den ganske udemærkede SM3CER contest service.  

Mon det bliver i 2005 at der byttes om på SSB og CW afdelingen í CQ WW. ????
Det ville nok give helt anderledes resultater. SSB weekenden havde kanon gode radioforhold.

    73 Jørgen OZ8AE






og for dig der vil vide lidt mere.

Som SOLP og ikke viljen - eller evnen - til at køre igennem 48 timer, så foretrækker jeg normalt at starte testen kl. 0400. Så får jeg det på lowband jeg kan med 100 watt og får nogle gode DX åbninger igennem morgenen.

Denne contest blev dog ganske anderledes. Opdagede at jeg havde ganske megen støj på min transceiver på 160 og 80 meter torsdag aften. Tog fri fra arbejde fredag  kl. 1300 for at køre hjem og gennemgå min 160/80 meter L-antenne.
Allerførst blev feederen skiftet. Det hjalp ikke.
Hev så antennen ned. Spolen der sidder ca. 20 meter ude blev efterset. I begge ender af spolen var der rustfrie skruer hvorpå kobbertråden var klemt fast. Her var åbenbart en fejl. Fik renset kobbertråden grundigt, samlet det hele igen og så forsvandt min støj på de 2 bånd.
Var ellers en glad mand da jeg weekenden før havde fået rejst en 14 meter høj glasfiberflagstang. Den var ganske fin til det lodrette stykke af den Invertede L-antenne til de 2 bånd.
Afstemte radialer hængt ud ca. 2 meter over jorden. Satte 4 ekstra radialer på. Så blev båndbredden på 160 meter pludselig 50 KHz men effektiviteten af antenne sikkert bedre. På 80 meter havde jeg ca. 100 KHz.

Gik i seng kl. 2000 fredag aften og stillede ur til 0330. Desværre vågnede jeg kl. 2330, var lysvågen og så var der ikke andet end at stå op, få et bad og så komme i gang. Det var som jeg havde forventet. Effekten ikke nok og forholdene ikke så man kommer ud, men fik dog kørt Europa på 160 og 80 meter. - Ikke i hopla. Kl. 0700 gik jeg død og gik i seng. Blev vækket af min kone kl. 0930. Fik morgenmad og så gik jeg i gang.

Her kom Murphy igen ind fra sidelinien. Min rotor satte sig fast i NNW. Nå det kunne vel ikke formørke livet så jeg begyndte at anvende min 43 meter lodrette LOOP antenne. Begyndte endda at sende CQ på 15 meter og minsanten der var Europa, Russere men så kom ZL6QH,VK4AN, JF3GKE, B1Z og WH2A. - Så steg humøret igen :-)      
Iflg. forecast jeg havde fået af OZ5UR så skulle lørdag blive bedst, så jeg valgte at køre 10 og 15 meter lørdag.
Kørte mere eller mindre til kl. 2100 hvorefter jeg skulle sove til 0500 søndag morgen. Vågnede igen og inden jeg skulle køre lowband var jeg på 20 meter. Der lå A61AJ  EY8MM og EX2X og kørte tomgang. Så kunne de lige så godt køres.

Condx søndag langt fra det jeg oplevede lørdag. Ikke motiveret nok men var ved radioen og søge lidt multiplier indtil kl. 1800 søndag aften.
Her var oplevelsen som den jeg genkender den gennem flere år. Jeg lytter bedst 160 og 80 meter, der er signaler - masser - på 40 meter men signalstyrkerne er ikke store. Var på nakken af A45XR på 40 meter i 2 timer - uden held til at få en QSO.
Jeg bruger normalt 5 minutter på en QSO jeg vil have. Er der ikke QSO inden for ca. 5 minutter sættes han i min memo og jeg søger videre.
Kommer tilbage en gang imellem og så er der pludselig bingo. Sådanne gik det med VK9AA. Ikke muligt QSO - kom tilbage efter en halv time, kaldte een gang og så var den hjemme.
Andre gange når der er gang i den så er der logget 3 QSO-er / minuttet ved S&P. 
Søndag aften fra 1800 - 2100 normalt med flade forhold og ingen motivation. Anderledes var det at sidde hos OZ0XX og køre 40 meter på det tidspunkt med en 4-square. Husker ZS igennem kl. 1800 - første kald.
Men man har jo selv valgt hvor meget der kan og skal gøres ved antennesystemet.

Murphy var endnu en gang på besøg.
Uret i den bærbare tabte pludselig 3 minutter på 6-8 timer. Måske er computeren blevet for varm. Måske skyldes det at jeg for første gang har anvendt RS-232 porten til at styre min ICOM og anvende LPT porten til at nøgle senderen. 
Nøgling OK til at kalde CQ og at svare en station. Men at udveksle data med en station og samtidig logge QSO-en på computeren gik ikke godt. En prik blev forlænget en del og det lød som min nøgling haltede.
Nøglingen blev lavet med en transistor. Jeg havde forgæves forsøgt at lave nøgle interface med en optokobler 4N25A eller CNY17-4 men det lykkedes ikke. Fik svar fra ham der har sat diagrammet på internettet og han skrev at en del labtop computere ikke har strøm nok til at drive en optokobler så jeg kunne jo først lave en transistoropstilling og lade den drive optokobleren. - Er der nogen med erfaring i dette?
Mit diagram til COM og LPT porten kan I se her.

http://www.qsl.net/ae0q/contest/opto_key.htm
Jeg har lavet adskillige af disse interface og har kørt med COM porten til CW igennem mange år. Men både OZ4FF og OZ5DL kører med dem - som diagrammet viser - og det kører fint. -(på LPT porten)

Alt i alt er jeg tilfreds med resultatet men motivationen var ikke til stede hele tiden og jeg havde håbet på nogle flere QSO-er. 

og Bo OZ8ABE - det skete kun een gang at der blev sagt QSO B4 i denne test :-)
Allan OX2KAN. Jeg ledte efter dig mange gange men hørte aldrig et eneste pip fra dig. Jeg er dog glad for at jeg kunne hjælpe dig med Butternut antennen så du atter er QRV.

   73 til alle
   Jørgen OZ8AE


More information about the OZ-Contest mailing list