[OZ-CONTEST] 5Q2T CQWW CW

Jorgen OZ0J info at oz0j.dk
Mon Nov 30 11:37:10 PST 2009


Her er så mit bidrag til CQWW CW contesten. 

 

Efter at have brugt nogle år på at ombygge QTH indendørs, så er jeg ved at
være derhenne, hvor jeg kan sætte et par antenner op permanent. Mens jeg
venter på et møde med kommunen om placering af en mast, så har jeg fået
opsat et par dipoler til 160 og 80 M. Der kommer senere også et par dipoler
til 40 og 30 M, når rørmast 2 er klar.

 

Grundet arbejde og andre presserende opgaver, så blev antennerne først
forbundet fredag eftermiddag, så jeg missede at være med fredag nat. 

 

Jeg brugte nogle af de lyse timer lørdag til at få lavet kabler, testet
antennerne færdigt, opsætte udstyr, opdatere software, rydde radiobord til
PA og station osv. osv. Første test viste, at jeg havde højt SWR på 80 M
antennen. Meget mærkeligt, når analyseren sagde noget andet. Det viste sig
at være et defekt mellemkabel, så det blev skiftet ud med et, der virkede.
Det havde så N-connectorer i stedet for PL-stik, så jeg måtte også lige
hitte et par omsættere. 

 

Næste test var så at få stationen til at virke. Den havde ikke været i brug
siden reparationen efter IOTA ekspeditionen til Bornholm i 2008. Jeg kunne
konstatere, at den ”faldt ud” i relæet hele tiden, når jeg tastede. Jeg
justerede VOX uden at det hjalp. Et opkald til OZ2JBC hjalp, da man på min
FT-1000MP MK-V skal stille vox relæ i menuen. Efter lidt justering så
virkede det også. 

 

Næste ”problem” var, at jeg ikke havde det smalleste CW filter på stationen.
Det kan være gået også efter ekspeditionen til Bornholm, men jeg er ikke
sikker. Jeg brugte DSP filteret, når det blev lidt for bredbåndet, men det
er næsten for smalt at køre med.

 

Herefter kørte det slag i slag. Jeg havde i perioder lidt vel rigeligt støj,
så jeg glæder mig til at få sat de Beverage antenner op, som jeg længe har
planlagt. Jeg havde kun et par udfald på PA-trinnet søndag, da det nok blev
for varmt. Ellers så kørte teknikken uden problemer.

 

Der var gode perioder med pile-ups primært fra EU, og jeg havde også QSO med
K, JA og 9L5. Ganske godt tilfreds med lidt DX på en dipol. 5Q giver stadig
problemer rundt omkring i verden. Der var indtil flere gange helt stille,
når jeg havde sendt ZN 14. Det var tydeligt, at de havde ventet ZN 15 (SQ)
eller ZN 7 (HQ). Jeg kommer til at køre noget mere CW contest, så de kan få
lært 5Q prefixet bedre at kende ...

 

 

Udstyr:

 

Yaesu FT1000MP MK-V

ETO 91b, output 1000 watt

Writelog V 10.61 med PC interface til CW og CAT

 

 

Næste plan er at være operatør på 5P15COP (www.5P15COP.dk) og så få sat
nogle antenner op til 160 M contesten i januar. Med kun 11 DXCC på 160 M
SSB, så er der nok at tage fat på. 

 

Tak til OZ1AXG, OZ5E og OZ8PG for QSO. Jeg missede en QSO med OZ1JTE, der
var vist noget med, at maden stod på bordet.

 

 

Operating Time (hrs): 9

 

Summary:

 Band  QSOs  Zones  Countries

------------------------------

   80:  262    11       43

------------------------------

Total:  262    11       43  Total Score = 15,714

 

 

 

73 de OZ0J / 5Q2T

 

Jørgen

 

 



More information about the OZ-Contest mailing list