[OZ-CONTEST] 5Q2T - SAC CW - SOAP HP

Jorgen - OZ0J / 5Q2T oz0j at oz0j.dk
Tue Sep 21 22:09:26 PDT 2010


Hej alle

Ja jeg havde så også afset weekenden til at lege med i denne contest, og
det er altid sjovest at være i den rigtige ende af pile-up’en.

Jeg havde en lidt mindre heldig opstart til contesten, da min Spiderbeam
med mast fik lidt for meget vind lige efter All Asian / HF FD weekenden,
så den valgte at lægge sig ned. Beamen er monteret på en aluminiums
teleskop mast – også fra Spiderbeam – så det gik lidt stærkt med at
få fundet erstatning for de bøjede rør (3 stk.), bestilling hos
Spiderbeam og levering inden SAC CW.

Delene inkl. lidt andet kom onsdag før testen. Tirsdag aften blev
Spiderbeamen genmonteret. Den havde heldigvis ikke taget ret meget skade.

Lørdag morgen kl. 06.30 var det så genrejsning af beam med mast.
Desværre havde vinden ikke lagt sig så meget, som jeg havde håbet på,
så beamen kom kun op ica. 6 meters højde. Det påvirkede især SWR på
15 og 10 M, men det gik da.

Jeg kaldte ligesom jer andre mest CQ på alle bånd. Det blev til lidt
QSO’er på 10 M søndag formiddag, men det var med lodder og trisser.

Min GAP Voyager (og ikke Challenger som jeg skrev sidst) overlevede
blæsevejret med op mod 20 meter/sek i ugen op til contesten. Jeg havde i
ugens løb set den ligge oven på garagetaget mere end en gang, men med
lidt opstrammede barduner så blev den stående. Den skal ned og have en
forstærkning allerøverst, hvis antennen ellers vil acceptere det, så
den er klar til vinterens storme.

GAP Voyager er ikke verdens bedste på 80 M CW, så jeg kørte med lidt
reduceret effekt på ca. 700 watt. Det gik bedre på 40 M, hvor den så
ikke er til QSO’er ret meget over 7.150 MHz.

Det eneste tekniske problem var, at jeg fik mistunede PA-trinnet et par
gange, så det valgte at slukke. Og så er det godt nok surt at vente 3
minutter på en restart.

Ifølge logprogrammet har jeg været aktiv ca. 12 timer. Det er nok blevet
til lidt mere, da jeg kaldte CQ i nogle lidt døde perioder. Jeg fik sovet
ca. 4 timer mellem midnat og kl. 5 dansk tid.

Jeg havde nogle relativt store pile-ups på både 80 og 40 meter. Det var
jeg så ikke lige i træning til, her mangler der absolut noget erfaring
på CW-delen, men det må komme med nogle flere tester.

Jeg kørte i øvrigt både en OH og en SM station. Guderne må vide, hvad
de har logget mig som? SQ2T? eller HQ2T?

Af de mere spændende at køre var K, PY, og VN på 40 M samt VK og KH2
på 15 M.

Som CW-mongol var det godt nok noget at en prøvelse at køre PA600MIR og
SP2010CY. Det ”kostede” et par forsøg, før de var i loggen.

Det blev kun til 1 station, der fik fuld hus, dvs. QSO på alle 5 bånd,
og det blev kun til 3 DXCC lande, der blev kørt på alle 5 bånd.

Jeg brugte Win-Test som logprogram, og eneste problem jeg havde, var at
det ikke lige fungerede med www.getscores.org. Programmet dannede en fil,
men den ville ikke sendes automatisk. Ifølge fejlen var det noget med
bånd, som ikke var sat korrekt op. Jeg fandt aldrig fejlen. Nogen, der
har et bud?

SEAS-NVE har leveret en ny intelligent el-måler, der aflæser sig selv.
Man kan så følge med på deres hjemmeside og se ens forbrug time for
time. Jeg har så konstateret, at jeg brugte ca. 1,5 kWh pr. time, når
jeg kørte med i contesten. Med dagens priser giver det omkring kr. 70 for
en 24 timers deltagelse. Der er vist andre hobbys, der har en dyrere
løbende drift ...

Jeg kørte med en FT-1000MP MK-V, ETO 91b (1 kW), Spiderbeam og GAP
Voyager samt Win-Test som logprogram.


BAND   QSO DUP MLTS  POINTS   AVG
-----------------------------------
   80   168   0   26     340  2.02
   40   202   0   31     452  2.24
   20   248   1   40     557  2.25
   15    72   0   26     184  2.56
   10    24   0    8      47  1.96
-----------------------------------
TOTAL   714   1  131    1580  2.21
===================================
       TOTAL SCORE : 206 980


På genhør i SAC SSB. Husk at det først er 9. og 10. oktober. Upload af
logs samt liste over claimed score kan i øvrigt ses på
http://www.sactest.net/

For dem, der har planer om at deltage i SAC SSB, kan jeg anbefale at I
tilmelder jeg på
http://qrq.se/sac/english/announce-your-sac-operations/sac-2010-announced-operations-2/
Jeg er indtil videre eneste station til at repræsentere OZ, og det kan da
ikke passe?


73 Jørgen OZ0J





More information about the OZ-Contest mailing list