[OZ-CONTEST] OZ7BQ SAC CW 2010.

Hans J Rasmusen oz7bq at yahoo.dk
Mon Sep 20 10:33:23 PDT 2010


Hej
 
Også en rapport herfra.
 
Finnerne kan man altid høre. Og der hvor man tror, der er et hul, ligger de alligevel eller også ligger der en svensker. Men SAC testen er alligevel rigtig sjov.
 
Det er godt at være den eftertragtede part, så i år lå jeg i "running mode" i 90% af tiden. På denne måde får man et godt check på, hvordan man høres ude i verden. Og selv med 100 W og forskellige trådantenner var det ikke så tosset. Meget tilfredsstillende. Eneste rigtige ulempe er, at det næsten er umuligt at få fat i de DX stationer, der kun kører S&P, og som ikke lige hører mig. Jeg gik fx glip af VP8 og 9M8,
 
Slutresultatet blev 684 QSOer på  samlet 17 timer. Fordelt med 115 på 80M, 245 på 40M, 293 på 20M, 33 på 15 M og 1 QSO på 10M. Claimed score er 186.248.
 
10 og 15 M var skuffende herfra (bortset fra at der altid var masser af OH og et par SM stationer).
80 og 40 M skuffede i den forstand, at jeg hverken hørte eller fik mere end et par W QSOer. Det gik eller meget fint for en måned siden i WAE. Var de aktive? Så det er 20 og 40 M, der trækker læsset. Heldigt at der er så mange aktive UA og DL stationer.
 
På min lille grund er der, bortset fra min sloping 20 M dipol, kun plads til en antenne af gangen, så når jeg skal skifte bånd, skal jeg også ud og skifte glasfiber mast. ( Et bånd på hver mast).
I år forsøgte jeg mig i øvrigt med en afstemt coax loop til 80 M modtagning. Det virkede godt. Loopen har et skarpt nul, som kan dæmpe et uønsket signal 4-6 S grader, og støjniveauet virker generelt lidt lavere end når jeg lytter på den inverted L antenne, der anvendes til sending. Nu skal jeg prøve noget tilsvarende på 160 M til CQ-WW.
 
73
Hans Jørgen
 



More information about the OZ-Contest mailing list