[OZ-CONTEST] OZ1JTE SAC CW

Thomas oz1jte at mail.dk
Mon Sep 20 06:13:23 PDT 2010


Hej til alle.

Her kommer så mit resultat fra weekendens udskejelser.
Efter ikke at have kørt SAC i mange år, så tænkte jeg at det nu igen var på tide at give mit bidrag med til denne hyggelige landskamp.

Forholdene var som forventet ikke imponerende, og 10M kom aldrig rigtig til live ud over en håndfuld QSO'er søndag formiddag.
Det var primært 20M og 40M som skulle trække læsset, men for at hente lidt multipliere, så måtte jeg også lige ned omkring 80M for at lave lidt QSO'er.
Desværre er støjniveauet her i midten af Ballerup by efterhånden så markant, at mange QSO'er måtte opgives, og der skulle generelt kæmpes for dem alle.
Det er lige så frustrerende for mig at måtte bede om gentagelser igen og igen, som det må være for modparten at skulle gentage sig selv mange gange, når signalet er S9.
Dem der stadig har et stille 80M i dag, skal huske virkelig at værdsætte det.

Derudover gik det slag i slag, og det var rart at kunne nøjes med at kalde CQ, modsat de fleste andre contests hvor man næsten slider VFO hjulet op, når man ikke er så stor.
Mange kendte kaldesignaler blev logget, og det føles rart når kaldesignaler som 9M2CNC, HS0AC, K5ZD, 5R8FU, KG6DX osv. kalder ind, da det altid plejer at være omvendt.

Mit log program, som i øvrigt er N1MM, fik åbenbart lavet en brugbar Cabrillo fil til den udmærket upload side, da den åd filen i første forsøg.
Selvom det er dejligt nemt at uploade filen på den måde, så manglede der måske lige en kvittering for modtagelsen eks.vis på E-mail, ud over der kom en besked om at filen var modtaget uden "syntax error".

Jeg kørte med ca. 500W til en 3 elementet antenne på 10/15/20M og antennerne til 40M og 80M er dipoler.
Teknikken holdte til strabadserne og resultatet kan ses af nedenstående.
Jeg håber at tabellen er nogenlunde læsbar, selvom de ind imellem bliver noget forvredet pga. de mange forskellige skrifttyper vi kører med.


Band         QSOs          Pts          Cty

3,5            184             379            27
  7            489            1098            45
14            370              875            49
21            135              349            36
28              19               38              4

Total       1197          2739            161


Score : 440.979


Ellers håber jeg alle havde en hyggelig weekend, og på genhør i pileup'en,
Thomas/OZ1JTE.








More information about the OZ-Contest mailing list