[OZ-CONTEST] OZ5BAL CQWW SSB

Thomas oz1jte at mail.dk
Wed Nov 2 03:41:44 PDT 2011


Hej Alle.

Hermed en lille status fra OZ5BAL EDR Ballerup Afd., som også deltog i CQWW SSB testen.

Vi havde i foråret udklækket et lille nyt hold af nye HF amatører og derudover var der også kommet et par medlemmer til, der gerne ville igang på HF båndene efter en længere pause.
Vi havde derfor snakket et stykke tid om at ses til en contest i klublokalerne, for at lave en dag som både kunne bruges som introduktion til HF contests og derudover også at hjælpe et par helt grønne HF amatører igang.
Vi planlagde så at mødes i klubben om lørdagen for at deltage i CQWW SSB testen.

Da forholdene på 10M viste sig at være helt fantastiske, besluttede vi hurtigt at blive hængende her, da det så også var nemt at overskue teknikken.
Det var samtidig et godt bånd at lære noget om de skiftende forhold hen over døgnet på, og flere af de nye fik hurtigt en god fornemmelse for hvad der var god DX.

Vi kørte ikke så mange QSO’er, men derimod blev der jagtet lande og zoner.
Vi har ikke fået klargjort den endelige log, men jeg kan da huske at det blev til 102 DXCC lande og 32 Zoner.
Vi var aktive i de lyse timer om lørdagen.
Undertegnet tog lige et par timer mere om søndagen solo, og fik logget et par nye.

Teknikken bestod af 3 elementer i knap 20 meters højde og ca. 1Kw.
De deltagende var; OZ2PJ, OZ1GRV, OZ8FM, OZ1IEZ og OZ1JTE.

Thomas/OZ1JTE



More information about the OZ-Contest mailing list