[OZ-CONTEST] SAC SSB - Vær med !!!

Peter Müller peter at irc.dk
Thu Oct 11 16:36:14 EDT 2012


Hej.

 

Så er det nu vi skal gribe mikrofonen (eller rettere trykke på
voicekeyeren), i anledning af SAC SSB, den kommende weekend. Det er jo
"vores" contest. Her er det os der er de eftertragtede, hele verden forsøger
at få i loggen, så de kan få en multiplier. Husk hvert nummer i vores
prefix, for hvert land tæller som multiplier for de andre stationer. Så hvis
man feks. hedder OZ9..., og har på fornemmelsen man er den eneste OZ9'er -
så er man ekstra meget eftertragtet - dvs. det gælder om at kalde en masse
CQ :-). 

 

Selvom du måske kun kan afse et par timer til contesten, feks. lørdag
eftermiddag, eller søndag formiddag - så kør med alligevel, for "mange bække
små..." osv, kan også hjælpe med det samlede resultat fra OZ :-). Kunne være
sjovt hvis vi lavede en OZ point rekord :-). 

 

Apropos rekorder, hvis nogen af jer lyster at jagte en rekord, så er
følgende de pt. officielle gældende OZ point rekorder, som det skal stå
enhver frit for at "angribe": 

 

SOABHP            1.342.584 point                           1949 QSO'er
sat af: OZ1DD                               i år: 2002. 

SOABLP             396.578 point                               883 QSO'er
sat af: OZ0P (OZ1AA)                i år: 2001.

MULTI-ONE     845.208 point                               1484 QSO'er    sat
af: OZ5ESB                             i år: 2001.

SOSBHP-10M  44.955 point                                 346 QSO'er
sat af: OZ4O                                 i år: 2000.

SOSBHP-15M  17.493 point                                 137 QSO'er
sat af: OZ4O                                 i år: 2004.

SOSBHP-20M  102.784 point                               653 QSO'er       sat
af: OZ2HT                               i år: 2007.

SOSBHP-40M  49.324 point                                 549 QSO'er
sat af: OZ1ZD                               i år: 2011.

SOSBHP-80M  5.432 point                                    90 QSO'er
sat af: OZ7AEI                              i år: 2004.

SOSBLP-20M   2.730 point                                    56 QSO'er
sat af: OZ9V                                  i år: 2009.

SOSBLP-40M   13.020 point                                 181 QSO'er
sat af: OZ1JVX                             i år: 2009.

(ældste log som er med i ovenstående er fra SAC år 1999). 

 

De klasser som ikke er nævnt, står uden deltagere. Så der kan man blive ny
rekord indehaver, med blot en enkelt qso :-).

Ellers er der da et par lavt hængende frugter man kunne jagte. Feks. Ole's
SOSBHP-15M rekord på blot 17.493 point, 

skulle jeg mene er indenfor for de flestes rækkevidde, uanset
antenneforhold. Ellers er OZ9V's SOSBLP-20M rekord på 2.730 point 

også en nem mulighed for at komme på rekord listen :-). 

 

Vi havde en lille bøvs på solen tidligere på ugen. Det var ingen vist i
tvivl om, hvis man har lyttet over båndene de sidste par dage. Men den gode
nyhed er, at vi er stærkt på vej tilbage, og jeg tror faktisk på vi får
rimelige forhold at arbejde under i weekenden. De sidste 2 dage har været
rimelige på 10m i dagtimerne ihvertfald.
http://www.hamqsl.com/solargraph.php

 

For at gøre det lidt ekstra sjovt, så vil jeg anbefale så mange som muligt,
lige går ind og sætter jeres logprogram op til at sende automatiske
rapporteringer til http://cqcontest.ru serveren, så vi andre kan følge med i
hvordan det går hos hinanden :-). (Husk for NTC deltagerne er det et krav). 

 

Vejledninger til de forskellige logprogrammer, finder i ved at klikke på
"Help" i højre side af den blå menu øverst på forsiden af
http://cqcontest.ru <http://cqcontest.ru/> . Bemærk i behøver ikke foretage
registering på sitet. Det er kun nødvendigt, hvis man vil live streame sin
audio fra radioen og video fra shacket. For at se de andre deltageres
fremdrift i contesten, skal i blot vælge "02 SAC SSB" i dropdown menuen
øverst til venstre. 

 

Det er mig også en rigtig stor glæde, at kunne meddele det lykkedes Danmark
at stille med et fuldt hold, til NTC "landskampen" jeg har skrevet om
tidligere. Jeg havde håbet på en lidt større tilslutning, men jeg tror måske
mange ikke helt ved hvad det egentlig går ud på, og måske derfor har været
lidt tilbageholdende med at tilmelde sig. Men allerede fra det OZ der dumper
ind af brevsprækkerne i næste uge, vil i kunne læse mere om NTC konkurrencen
- og over det næste års tid frem til SAC 2013, lover jeg der kommer til at
ske lidt "markedsføring" af NTC konkurrencen i forskellige sammenhænge og
kanaler :-). Vi er næsten ligeså mange licenserede radioamatører i OZ som de
er i OH, så vi har potentialet til at levere en større indsats fra lille OZ
- selvom vi ikke har de samme km2 at boltre os på som Finnerne, til master
og store antenne installationer :-). 

 

Nå, men nu gælder det SAC 2012 - og på sac contestens hjemmeside, kan i se
sammensætningen af de forskellige landes landshold: 

http://sactest.net/blog/ntc-ssb-teams/ 

Bemærk det faktisk kun lykkedes OZ og OH at stille med fuldt hold. Det kan
vi godt være lidt stolte af. :-). Men tag ikke fejl af Svenskerne, selvom de
kun er 4, skal de nok give os kamp til stregen (faktisk kan det blive et
spørgsmål om der overhovedet bliver en reel kamp hihi). 

 

Udover den før omtalte side, man får frem ved at vælge "02-SAC-SSB" i
dropmenuen, så har vi fået lavet en helt speciel side på serveren, kun med
de stationer der deltager i landskampen.

Den har fået adressen: http://cqcontest.ru/teamscore.jsp Her kan i følge med
i qso'erne, og ovenikøbet lytte med på radioen, og kigge med i shacket på 2
af stationerne. (OV0V og OZ7A). 

Bemærk, kaldesignalerne kan umiddelbart stå med forkert klasse angivelse.
Det skal i ikke lægge så meget i, det vil rette sig automatisk, når i sender
første gang til scoring servere, fordi klasse informationerne sendes med fra
logprogrammet. Det er derfor MEGET vigtigt jeres logprogram, selvfølgelig er
sat 100 pct. korrekt med med MODE, KLASSE, KALDESIGNAL, BAND, POWER osv.
osv. Hvis de indstillinger ikke er korrekte i logprogrammet, vil i heller
ikke stå korrekt på scoring sitet. 

 

Ellers skulle jeg lige til at sige på genhør i testen, men vi skal jo ikke
køre hinanden - så det må blive på genskriv efter testen, med resultater og
oplevelser som vi plejer her på reflektoren.

Knæk og Bræk til alle, med ønsker om et par hyggelige timer foran radioen -
og selvfølgelig med ønsker om gode forhold, så vi modsat CW afdelingen, også
kan have lidt sjov på 10 meter. :).

 

Peter

OZ3ABE / OV0V. 

SAC CC Member. 

EDR HF Contest Manager. 



More information about the OZ-Contest mailing list