[OZ-CONTEST] OZ8AE RDXC SOABLP CW

Jørgen Christensen oz8ae at christensen.mail.dk
Sun Mar 17 17:45:22 EDT 2013


Hej

Russian DX contest er vel lidt misvisende?
Det er i hvert fald en særdeles sjov contest.
Det er alle mod alle, men der uddeles forskellige points, afhængig af, hvem man nu kører.
10 point for de russiske oblaster, 5 point for QSO med lande uden for Europa, 3 point for QSO med Europa og 2 point for QSO med OZ.
Der er også en masse muligheder i multipliere og som Henning OU2I skriver, så blev det til 5000-6000 point for en QSO søndag formiddag.
En sjov detalje er, at når man indtaster en russer med oblast, så kommer logprogrammet op og fortæller hvilken oblast han bør sende til dig.
Er det IKKE den forkortelse du får foræret af programmet, så kan det jo være fordi du har indtastet hans kaldesignal forkert!
Så lærte man det!

Kom lidt sent i gang i contesten. Skulle til bisættelse af en god arbejdskollega og ven nemlig OZ1N Arni. Jeg tilegner denne contest ham. Vi har arbejdet sammen og været radioamatører sammen siden 1980.

I gang kom jeg og der var liv helt oppe på 10 meter. Ikke meget lørdag men sporadisk. Til gengæld kom der i perioder liv på 10 meter søndag og det var morsomt.
Søndag morgen var der en del QRN på 80 og 40 meter. Selv om Butternut antennen er lodret, så var QRN-en lavest på den antenne og signalerne gennemgående et par s-grader kraftigere end Windom antennen.
Det var omvendt lørdag aften.

Det er længe siden at jeg i lange perioder skulle anvende 250 Hz CW filtrene, men denne gang blev det nødvendigt. Sikken aktivitet - og støj.

Hørte OZ4CG, OZ5BD og OZ5UR blive kaldt i løbet af testen. Fik QSO med OZ7HAM og OZ1AAR.
Fik bl.a. QSO med RZ9OU Igor der har været her i Lyngby flere gange og som har siddet her og kørt radio.
Desuden har han været med i netop denne contest sammen med OZ1AA Thomas fra OZ5E for flere år siden.

Følgende lavet på 16 ikke fuldt bemandede timer, men det er hvad N1MM programmet fortæller:

                 QSO  Lande Oblaster
80 meter    144    30    30
40 meter    166    38    37
20 meter    260    41    52
15 meter    164    30    39
10 meter     42    14     20

Ialt           776    153    178   og 1.726.496 point


Anvendte min IC-775DSP med 100 watt til en Butternut vertikal med fødepunktet 2 meter over jord og afstemte radialer. Desuden min gamle Carolina Windom 80.
Ved start var det morsomt både at køre USA og Korea samt Australien næsten samtidigt.
Ser lige at der var QSO med VK6AA på alle bånd fra 40 til 10 meter.
QSO med T6MO på 80 meter. Nå ja, jeg var den sidste af de 12 der kaldte ham, men jeg fik da en QSO.

UZ5ZZ og RL3A var 2 stationer der kunne ødelægge flere kilohertz omkring deres egen frekvens. Kraftige signaler med en masse klik.

Jeg må varmt anbefale alle at prøve at deltage i denne contest. I kan vælge om det er CW eller SSB eller begge modes.
Det tager 24 timer fra lørdag kl. 1200 til søndag kl. 1200 UTC.

Tillykke til OZ4GC og OU2I. 

   73 Jørgen OZ8AE


More information about the OZ-Contest mailing list