[OZ-CONTEST] En sjov oplevelse under WPX

Hans J Rasmusen OZ7BQ oz7bq at yahoo.dk
Wed May 29 11:33:26 EDT 2013


Samme oplevelse her. Jeg opgav også.
 
Og når vi taler om hastighed i øvrigt, så er W stationerne altid flinke til at sætte farten ned, men dem østfra ikke kender QRS.
 
73 OZ7BQ
Hans Jørgen
 

________________________________
 Fra: OZ1BII Henning <mail at oz1bii.dk>
Til: oz-contest at contesting.com 
Sendt: 13:04 onsdag den 29. maj 2013
Emne: [OZ-CONTEST] En sjov oplevelse under WPX
  

Hej

Jeg kan ikke lade være med lige at komme med en lille sjov oplevelse jeg
havde omkring middagstid søndag under WPX testen.



Med oplysningerne omkring Globetrotteren OZ1ADL Jans besøg i Qatar og
billederne derfra i frisk erindring var min overraskelse stor da jeg, på vej
op ad 15M båndet, mellem B1C, TC7C, ZA1G, SU9AF og JHØINP pludselig hørte et
morsesignal som ikke var genereret af en computer.

I kender det sikkert alle sammen, hastigheden på keyeren er skruet højere
end operatøren kan klare og der kommer nogle stakatto-agtige korte byger
uden den mindste melodi. Signalet var kraftigt og dejligt rent. Det tog mig
5 gange før jeg fangede hvilket kaldesignal der blev sendt og der var ikke
nogen stor pile-up så jeg kom igennem ved andet kald. Kaldesignalet var
A71CM og han måtte sende mig nummeret 4 gange før han kunne ramme de rigtige
tal.



Billedet der dukkede op i mit hoved var en Sheikh der havde fået en tjener
til at tune stationen op, dreje antennen mod nord og sætte den guldbelagte
Bencher-key frem til afbenyttelse. At der var drejet lidt for meget op for
hastigheden generede åbenbart ikke Sheikhen  :o)



Jeg blev hængende lidt på frekvensen (21069) og hørte hvordan han kørte
videre på samme måde - der var en del frustrerede operatører  ;o)



Best 73

OZ1BII Henning Andresen



www.oz1bii.dk <http://www.oz1bii.dk/> 



_______________________________________________
OZ-Contest mailing list
OZ-Contest at contesting.com
http://lists.contesting.com/mailman/listinfo/oz-contest


More information about the OZ-Contest mailing list