[OZ-CONTEST] SAC CW 2013, tiden nærmer sig :-)..
Peter Müller
peter at irc.dk
Mon Sep 9 17:17:22 EDT 2013
Hej.
Så varer det ikke længe før, at SAC CW contesten skal køres. Vi mangler
fortsat én enkelt Single Op. Low Power station, som vil deltage i den
nedenfor omtalte NTC. Det skulle da være muligt at finde ? Hvem kommer først
:).
På søndag meldes det endelige hold ud.
Til SAC SSB, mangler vi 2 Single Op. Low Power deltagere, for at have et
komplet hold.
Husk kravet om rapportering til cqcontest.ru serveren. Hvis ikke du er
fortrolig med, hvordan dit logprogram sættes op, så prøv at rode med det
allerede nu. Lad være med at vente til 1 time før contesten starter :).
Halvdelen af et godt contest resultat af en god og rettidig forberedelse :).
Resultatet af tilfredshedsundersøgelsen vi sendte ud, umiddelbart efter SAC
2012, er nu færdig og lagt ud på SAC hjemmesiden under
http://www.sactest.net/blog/feedback-sac-2012/
Pøj pøj med forberedelserne, og på genhør.
Peter
OZ3ABE.
Fra: Peter Müller [mailto:peter at irc.dk]
Sendt: 7. august 2013 19:12
Til: 'oz-contest at contesting.com'
Emne: Er du klar til SAC 2013 og Landskamp. ?
Som det har været annonceret i OZ et par gange, samt omtalen her på
reflektoren, håber jeg rigtig mange har fået sat kryds i kalenderen 21-22.
september og 12-13. oktober, hvor årets SAC løber af stablen. Sidste år
havde vi en flot deltagelse, men det kan blive meget bedre endnu.
Jeg håber derfor at endnu flere vil sætte sig foran radioerne de to
weekender, og ikke bare for at dele lidt point ud til højre og venstre, men
forsøge at gå hel hjertet ind i contesten med et ambitiøst mål for øje :).
Italienerne har annonceret de vil starte en 48 timers contest op i samme
faste weekend, som vores SACer har ligget på. Desuden har vi Oceania
contesten at konkurrere med i SSB afdelingen, så der er alt mulig grund
til at sætte sig foran radioerne i begge weekender, for at vi kan fastholde
og helst øge interessen i udlandet omkring SAC contesten, og amatørradio i
Skandinavien i det hele taget.
Udover den sædvanlige Scandinavian Cup konkurrence, som egentlig ikke er
nogen formel konkurrence, men blot en resultatopgørelse, hvor deltagernes
score pr. land lægges sammen, så vil vi igen i år afvikle National Team
Contesting under begge SAC afdelinger. NTC er en contest landskamp i
contesten. Ligesom sidste år, skal vi igen i år bruge 6 stationer/deltagere,
som vil udgøre det danske Landshold i SAC NTC konkurrence:
- 2 x SOABHP Stationer. (Single Op. All Band High Power)
- 2 x SOABLP Stationer. (Single Op. All Band Low Power)
- 1 x SOABLP-Tribander Station. (Single Op. All Band Low Power med
Tribander/Trådantenne).
- 1 x Multi Operatør Station.
Udover at repræsentere OZ i Landskampen mod de øvrige Skandinaviske lande,
vil deltagerne selvfølgelig også deltage og konkurrere i den enkelte klasse
de er tilmeldt. Det interessante ved NTC, er det er en landskamp på lige
antal deltagere vel og mærke hvis vi kan stille med alle 6 stationer.
Der er et enkelt krav man skal kunne opfylde, for at deltage. Det går i sin
enkelthed ud på, at logprogrammet skal sættes op til at rapportere din score
til cqcontest.ru serveren. Hjælp til opsætning af contest logprogrammerne
skal være det mindste af det hele, det er jeg sikker på vi finder ud af. Vi
har eksperter både i Win-Test og N1MM i blandt os :).
Hvis du har lyst til at deltage på dette landshold i NTC konkurrencen, så
send mig en mail, med hvilken plads du kunne tænke dig, og hvad setup du
forventer at køre med. Så vil jeg en uges tid inden selve contesten skal
afvikles, offentlige hvem der kommer til at udgøre det danske landshold.
Holdene vil ligeledes blive offentliggjort på hjemmesiden (sactest.net).
På sactest.net hjemmesiden, har vi ligesom de tidligere år, lavet en
pre-registration af planlagte aktiviteter. Her kan du melde du vil
deltage, så kan alle se, du forventer at være QRV under contesten, med det
og det call. Du kan melde din deltagelse på dette link:
http://www.sactest.net/blog/announce_form/. Listen over de allerede
tilmeldte stationer kan ses på adressen:
http://www.sactest.net/blog/announcements.php?mode=CW for CW, og
http://www.sactest.net/blog/announcements.php?mode=SSB for SSB afdelingen.
Hvis du vil finde en interessant rekord at gå efter, kan du søge i
logdatabasen for de tidligere års contester tilbage til SAC contesten år
1999. Det kan du gøre på dette link:
http://www.sactest.net/blog/result/searchscore.php
SAC Contesten er nu også at finde på Facebook. Du kan få Facebook siden frem
via adressen https://www.facebook.com/ScandinavianActivityContest. Her vil
du kunne følge med i de nyhedsblogs der vil blive posted på sactest.net.
På genhør 21-22. september.
OZ3ABE, Peter.
pva. SAC Contest Komiteen.
More information about the OZ-Contest
mailing list